Line Grøn er en skøn bog om at miste på mange forskellige områder.

Bogen fortæller med en tweens ord om mange emner og forskellige former for at miste.

Vi følger i Line Grøn pigen Line gennem et helt år, og hvert kapitel er en ny historie om at miste på den ene eller anden måde. Fortællingen fortælles gennem en tweens ord, med alle de facetter en tween har og gennemlever.

Den berører dybe emner som venskaber, død, familielivet, første forelskelse/kærestesorger, samt det at vi mennesker er forskellige på mange måder, og vi har forskellige familiestrukturer og- sammensætninger. Line Grøn giver god anledning til at snakke mangfoldighed med sine børn og er en skøn højtlæsningsbog, da den berører emner, som for mange er svære at tage hul på: Hvordan er det at være barn af en psykisk syg? Hvor gør man af sorgen, når man har mistet et familiemedlem? Hvordan påvirker angst vores liv, og hvad kan vi gøre ved den? Hvad sker der lige i den første forelskelse, og når den så stopper igen? Og hvordan forholder vi os som søskende eller forældre, når større børn flyver fra reden?

Line Grøn er skrevet med et tweensprog og i en tone, som de unge bruger i dag, hvilket kan give et godt billede af sprogbruget blandt dem. Jeg skulle dog vænne mig en del til sprogbrugen, men min datter på 11 løftede ikke et bryn over jargonen, hvilket gav anledning til en god snak om sprogbruget blandt de unge og ældre.

Det er en skøn bog, som kan bruges i arbejdet med unge.

Bogen har sat fine spor i vores familie, og jeg har nydt at læse hvert et kapitel om Line og hendes familie, trods det at hun gennem et år oplever temmelig mange tab. Som min datter konkluderede, efter vi havde læst den til ende: Det er godt nok en noget uheldig pige hende Line Grøn, men hvor har hun lært meget om livet.