Det begynder med mordet på seks mariehøns. De overlever ikke en nat i en tændstikæske. Så får pigen et gammelt akvarium, der med et trådnet over kan bruges til at udklække sommerfugle. Det var først, da far var flyttet, at han gav mig det gamle akvarium. I stedet for det sorte plasticlåg havde han lavet et nyt låg, der var en ramme med et tyndt net spændt ud. Så ser pigen ikke sin far i en uge, en måned, i et år. Vi får ikke at vide, om han er i fængsel, bortrejst, på druk eller bare væk i livet. Far kommer på besøg en dag, og de cykler ud i brændenældeskoven. Her samler de tyve små larver, der lever af brændenælder.

Vi sagde farvel ved lygtepælen. I den ene hånd havde jeg brændenælder, i den anden havde jeg en tom plasticflaske med 20 larver. Far krammede mig.

Vi ses snart, sagde han.

Han havde sit lyveansigt på

Nu sker der det, der sker med sommerfuglelarver, der skal blive til Nældens Takvinge. Først spiser de masser af brændenælder, så forpupper de sig, og så bliver de til sommerfugle. Hele den proces fører pigen en feltdagbog over. Den er skrevet (eller illustreret) med håndskrift, og her kan man læse, hvilke overvejelser pigen har om de kommende sommerfugles liv. De spiser, de skider, de tisser, de forpupper sig og de er virkelig meget ens - lige undtagen den ene larve, der ser ud til at være lidt forvasket i farven. Denne larve kalder hun Per.

Illustratoren Signe Parkins tegner larverne som de larver, de nu er. De er med i feltdagbogen, men de har også en fiktiv fortælling med sig. Og så er der en tekst, skrevet i Word. Her er det pigens refleksioner og tanker, der er temaet. Ikke alle larver bliver til sommerfugle. Nogle mister livet undervejs, men verden er forunderlig, når man blot ser nærmere på den. Og ser man på de små detaljer, så er verden og naturen forunderlig i forandringsprocesserne. Man kan forandre sig fra at være en mariehønemorder til at blive en sommerfugleven. Man kan også affinde sig med, at ens far har et lyveansigt, når man blot ved, at alle kan forandre sig.

Signe Parkins tegninger er stregtegninger med et helt særligt blik. Da pigen ser sin far uden for huset, så ser man ikke andet end hans sko, der står på fortovet. Og når de går gennem brændenældeskoven, så ser man kun faderens ryg. De spinkle streger tegner rammen om et spinkelt familieliv. Der er andre illustrationer, der er farvelagt. Her er farveholdningen okker, umbra og så lidt rødt på admiralsommerfuglen. De spinkle streger matcher såvel feltdagbog som pigens tanker.

Per er indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2024, og ordene fra juryen lyder således: PER er et storslået og meget stille mesterværk om liv og død Zenia Johnsens tekst er præcis og poetisk, konstaterende og uden sentimentalitet. Koblet med Signe Parkins kongeniale streg Det er på mange planer et svimlende og berigende værk om noget, der er ubarmhjertigt, råt og nærmest umuligt at sætte ord på PER er et stort værk om de helt små ting.