I "min børnehave" (jeg er inst. leder) har vi lige haft forældremøde med valg til bestyrelsen.
En dejlig aften med godt fremmøde, kampvalg og glimrende debat bl.a om opdragelse.
En af de ting som jeg kom ind på i mit oplæg til debatten, ud over at huske at vaske hænder, var gamle dyder.

Jeg tror, at jeg er ved at have en alder hvor det er ok at henvise til, at der opdragelsesmæssigt er nogle gamle standarter som jeg mener, at vi ikke må glemme i al den info vi får om opdragelse.
 
Jeg vil gerne have, at børn og voksne kan opføre sig så andre mennesker får et positivt indtryk af dem. Det gør nemlig livet lidt lettere og mere behageligt at deltage i.
Det betyder, i vores praksis i Eventyrhuset, at børn og voksne siger tak når de modtager "noget". At vi sidder ned og spiser, at børnene får mulighed for at lære at spise med kniv og gaffel og at alle beder om det de gerne vil have i stedet for at sige: -Gi mig!
Altså almindelig gammeldags høflighed.
 
Min oplevelse er at der gennem de sidste 10 år er blevet mindre og mindre fokus på denne del af opdragelsen og resultatet er en mere "rå" omgangstone mellem børnene og i børnenes krav til os voksne.
 
Det er IKKE børnenes skyld.

Det er os voksne som skal vise vore børn hvad der er acceptabel adfærd. Ikke kun fortælle, men faktisk gå foran som et godt eksempel.
For hvis ikke vi gør som vi siger, så er børnene hurtige til at dømme det "ikke vigtig information" når de sorterer i informationsstrømmen.

Og vi må gerne bestemme for børnene og os selv, at det er en høflig omgangstone vi vil have. Så når barnet spørger hvorfor man f.eks. skal sige tak for mad, ja så er svaret vel nærliggende, at det er fordi man gør den som har smurt madpakken eller lavet sovsen glad. Et godt formål i sig selv, ikk´!

Er forklaringen givet flere gange så er der ingen vej udenom. Så må man nøjes med at konstatere at "det har jeg bestemt og sådan skal det være".
Og så i øvrigt være opmærksom på om man så også selv følger "reglerne".

Nu kunne vi jo også tænke ..."altså helt ærligt, hvor vigtigt er det" .. Eller "det lærer mit barn da nok når hun får brug for det".
Til det vil jeg bare sige, at den holdning kan vi ikke være bekendt at have!
For det er nemlig barnet som andre folk bliver sure på når ikke det har lært spillereglerne for almindelig høflig omgang.
Det er barnet som bliver konfronteret med vores mangel på pli.
Når barnet gør noget godt får vi som forældre oftest æren. "Neiiiiij hun har vel nok fået en god opdragelse".
Men når barnet gør noget skidt ..så er barnet en skarnsunge!

Så lad os alle, forældre og pædagoger, hjælpe børnene til i hvert fald på et punkt at få et lidt nemmere liv. Lad os vise dem hvordan gode manerer ser ud.
                        
Birdy Grosen Hylleberg

-->