21. marts 2018
”Pasning” er indenfor det pædagogiske fag en terminologi man ikke har brugt i flere årtier. Alligevel er det et ”pasningstilbud” som 52% af landets nybagte forældre skriver deres barn op til.

Det er svært at samarbejde om noget man ikke ved hvad er. Tag f.eks. en opgave der skal løses på arbejde. Hvis man ikke ved hvad den handler om, er det svært at byde ordentligt ind på opgaven og tage ansvar for den.

I Danmark kommer der hvert år ca. 60.000 nye børn til verden. Af dem vil ca. 66 % komme i vuggestue og senere vil 97% komme i børnehave.

Der er i de her år stor fokus på både vuggestue og børnehave. Højkvalitetsinstitutioner der fra en tidlig alder rammesætter et anerkendende og ligeværdigt læringsmiljø hvor nærværende pædagoger, tager sig godt af den kommende generation. Børnene er i pædagogernes selskab mange timer hver dag og et barn har i de år, flere vågne timer i dagtilbuddet, end sammen med mor og far. Det giver derfor også god mening at der er mere og mere fokus på forældresamarbejdet og på at involvere forældrene i den trivsel, læring og udvikling der finder sted. De voksne skal samarbejde så barnet oplever helhed og mening i at kunne være i både hjem og dagtilbud, hvor tingene ikke er ens, men hvor der er voksne der kan hjælpe barnet med at lære og udvikle sig i begge arenaer.

Men for at det samarbejde kan lykkes, skal der være et fælles afsæt at samarbejde ud fra. Følgeskabet har netop lavet en undersøgelse af, hvad det er forældrene introduceres til når de skriver deres barn op til en dagtilbudsplads. I 38 % af landet kommuner (som repræsenterer 52 % af daginstitutionsforældrene) kan man skrive sit barn op til et pasningstilbud. I andre kommuner er det et dagtilbud, en daginstitution eller et tilbud til børn. Fælles for alle landets kommuner er, at de giver forældrene pasningsgaranti, som loven foreskriver.

Indenfor det pædagogfaglige felt er man for længst holdt op med at bruge pasnings-terminologien. Alle er enige om at dagtilbuddet gør meget mere end at passe børnene. Alligevel er det den betegnelse som rigtig mange forældre bliver præsenteret for når de skal til at være en del af et fagligt samlingssted, der favner børns trivsel, læring og dannelse.

Hvordan kan det være at vordende forældre tilbydes fødselsforberedelse og ammekurser, som sikrer at de kommer godt og kompetent igennem fødselsforløbet? Men det absolut vigtigste fællesskab vi som samfund stiller til rådighed for børn og deres familier i de allervigtigste år af børnenes liv, giver vi en forkert varebetegnelse. Og samarbejdet bliver derefter.

Det kan ikke undre at forældre som en del af et pasningstilbud  tror det er logistik og praktik man samarbejder om. Om hvor vanterne er, hvor meget der er spist, sovet eller lavet i bleen? For når barnet passes, er den herskende logik at det er praktik og logistik det handler om. Og tilbage står alt det vigtige arbejde omkring børnenes læring og dannelse, man som forældre hen af vejen måske får øje på, måske ikke.

Pædagogik er for mange forældre usynligt. Man kan som forælder ikke nødvendigvis selv få øje på den relationsdannelse som er under opbygning, dagens lille succes som ens barn har at bygge videre på, den fordybelse der gav ens barn ny indsigt eller den konflikt ens barn har stået i. Man har brug for at få det fortalt og vist i praksis. Men før det, har man brug for at vide at det er dét, som er dagtilbuddets kerneopgave. At det er dét, man som forælder må interessere sig for, være nysgerrig på og rollemodel i forhold til. Selvom mange forældre skriver deres barn op til et pasningstilbud, ved de godt at det også handler om noget mere noget med udvikling og læring. Men alt for mange forældre kan det kun i overskrifter og gætter sig til hvad det er det handler om. Med en sådan usikkerhed og mangel på fælles sprog for hvad det er samarbejdet skal handle om, er det som forælder svært at engagere sig og involvere sig andet end middelmådigt.  

Jeg ville ønske for forældrene og deres børn, at kommunen gav en mere passende grundfortælling om hvad et dagtilbud er. Pladsanvisningen har det privilegium at være de første der møder forældrene, på vej ind i et årelangt lærende og dannende fællesskab. Giv her forældrene en chance for at få en god introduktion til det de skal til at være en del af, så de også har mulighed for at byde ind med det der er vigtigt og centralt.

Jeg ville ønske at vi havde en bedre betegnelse for det sted der rammesætter Danmarks fremtid. Dagtilbud er i dag den officielle betegnelse. Men det fortæller ikke noget om kerneopgaven og hvad det er man vil med barnet og det fællesskab som barnet hver dag er en del af. Dagtilbud er en tom betegnelse, som mig bekendt også er at finde på ældreområdet, hvor ældre kan komme og drikke kaffe i socialt samvær med andre.

Alt imens er det overladt til pædagogen i dagens absolut mest spidsbelastede tidspunkter om morgen og eftermiddagen, at give forældrene grundfortællingen om hvad arbejdet med barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse går ud på. Kom nu Danmark det kan vi gøre bedre!


Kirsten Birk Olsen
Stifter af Følgeskabet, stærk formidler og foredragsholder

Seneste blogindlæg

Kategorier

Blog kategori