27. juni 2018
At se rødt, gå efter manden i stedet for bolden, miste hovedet, skælde ud og være sarkastisk – er sket for alle. At tabe den faglige tråd, når udfordringen blev for overraskende eller stor.

Det er svært fagligt, etisk og fornuftigt at håndtere konflikter og udfordrende adfærd, når hjernen bliver overrasket, kapret, og toner op for de primitive sider. Men vi kan tage ved lære, hjælpe hinanden og finde nye og bevidste måder fagligt at tackle de udfordrende situationer.

Der er ingen BREAKING NEWS i mit indspark om konfliktens væsen, som er langt lettere i teori end i praksis, men et fokusområde der aldrig går af mode.

En af hjernens foretrukne måder, når det kommer til at løse konflikter, har i tusinder af år været, at skrue op for kroppen, og ned for hovedet. Hvilket har været en velfungerende vane -  vi er her endnu, så det må siges at have været effektivt! Indtil nu, hvor vi ønsker at få flere tangenter at spille på, når det kommer til pressede situationer.

I en skolemæssig eller pædagogisk verden er det, at forstå konflikten og kunne dæmpe væsentligt, når det sikrer det bedste fundament for læring og trivsel. Ikke bare følge kroppens automatik og primitive sider. Men netop at kunne aktivere de mere rolige, fornuftige og bevidste strategier, når det kommer til at undgå konflikter, og eller stå i svære situationer.

I 2018 er forventningen og tilliden stadig naiv og blind til, at den reflekterende, beslutsomme og strategiske del af hjernen automatisk er med under pres.  At vi mennesker som fornuftsvæsener løser konflikter gennem balance, ro og god kommunikation/refleksion. Men det er ikke helt sådan hjernen iscenesætter os under pres - slet ikke når den bliver overrasket eller er på bagkant. Vi har for ringe bevidsthed om vores eget system, og er for dårligt forberedt i pressede situationer.

Hjernen er primitiv og har gamle indgroede vaner, når det kommer til at være under pres og i fare. Det kniber til tider med at forstå den nye moderne verden, set med hjerneøjne. Derfor er vi nødt til at forstå, hvorfor vi - og ikke mindst vores hjerne - gør som den gør under pres.

Når det kommer til hjernen og løsning af konflikter, har hjernen lidt forsimplet 2 steder rent hjernemæssigt at vælge adfærd fra. Som fagperson er ønsket, at pandelapperne ordner eller dæmper konflikten med dens ro, faglighed, fornuft, indsigt, handle bevidst og være empatisk. Når pandelapperne er med, er der plads til refleksion før handling.

Men ofte bliver vi i optakten til, eller i  konflikten, overrasket, underløbet og eller løber tør for gode strategier. Og så står de mere primitive dele af hjernen, altid klar til at hjælpe. Nu bliver der skruet op for kroppen, frustration, tunnelsyn, skældud, sarkasme osv. Osv. Man bliver aktiv bidragende til konflikten. Når de primitive kredsløb omkring hjernen har kapret mig, er de hurtige kredsløb aktive, der sætter handling før refleksion. Et fantastisk kredsløb der har hastighed, automatik, styrke som force, og ikke omtanke og refleksion. ej heller faglighed!

Det handler ikke nødvendigvis om at undgå konflikten. Det handler ligeså meget om at få tacklet, dæmpet på en bevidst, rolig og kontrolleret måde. Så energien kan komme tilbage i de dele af hjernen der har med læring at gøre. Når de automatiserede og primitive dele af hjernen får al energien, så holder pandelapperne og afdelingen for udvikling og læring midlertidig lukket.

Du skal have hovedet med, når det kommer til konflikter, og måske en helt anden måde, strategier til at tackle eller undgå dem. Et konfliktfyldt miljø aktiverer igen og igen stressresponssystemet, der ikke har læring eller trivsel på programmet. Men derimod mistrivsel for både børn og fagpersonale. Der er mange ting vi kan og bør gøre, når det kommer til at være professionelle i at sikre en lærende hverdag, og her er konflikten ikke til meget gavn.

Det at sikre balancen og grebet om eget system er vigtigt, fordi du så stadig kontakten til din mentale værktøjskasse. Din evne til empati/mentalisering og smitte med ro er fortsat intakt. Du har overblik til at se børn og borgere i et klart og fagligt lys, ligesom er bevidst om deres vanskeligheder og gode sider. Kort sagt, når du er i balance, har du dine bedste sider og erfaring med.

Det er MEGET nemmere sagt end gjort, for vi er også bare mennesker!

 

Her er et par muligheder, som kan forfines, des mere bevidst jeg er om konfliktens væsen, hjernens udvikling og tilbøjeligheder under pres:

  • Tag en dyb indånding eller to og find balancen igen og igen!

  • tæl til 10, tag evt. en pause!

  • træd 2 skridt tilbage!

  • undgå øjenkontakt, evt. Sæt dig!

  • Dæmp stemmen!

  • Er det nu, der skal kommenteres?

 

  • Genovervej krav og forventning til vedkommende du står overfor. For høje krav/forventninger er ofte omdrejningspunkt i gentagne konflikter.

 

  • Det handler ikke altid om at sige eller gøre det rigtige, ofte handler det om ikke at bidrage til eller træde i de mentale huller som fyrer op under konflikten.

 

En sætning, der i min optik gør en stor forskel i forhold til borgere og børn, er fra Bo Helskovs bøger, Mennesker opfører sig ordentligt, hvis de kan.

Etisk en fantastisk sætning, der tager højde for forventninger til personen overfor, hvordan både vi og de mister hjernens bedste sider under pres, som netop er udfordringen ved konflikten. At hjernen toner de mest velovervejede sider ned under massivt pres. Dette indlæg har ikke en vinkel der hedder hjernens udvikling, men det har stor betydning ved konflikter. (Det bliver bare en anden dag )

 

Konflikter er en svær, udfordrende og til tider opslidende størrelse. Det svære er at sikre at hovedet og roen med, samt have en følelse af indre kontrol, når det gælder.  Have gjort sig nogle forestillinger, måske endda lagt en plan, så fagpersonale har nogle positive udveje, en bevidst viden eller strategier til at dæmpe konflikten. Så situationen kan komme tilbage i balance.

Der er så meget vi kan gøre for bevidst og smart, for at tackle de svære situationer i hverdagen, bedre. Som selvfølgelig vil betyde bedre arbejdsmiljø for medarbejderen. Og mere trivsel for barnet eller eleven, der vil frisætte energien til udvikling og læring.


Johny Gammelgaard
Foredragsholder, neuro-pædagog og coach

Seneste blogindlæg

Kategorier

Blog kategori