13. november 2017
Det er en ret udbredt misforståelse, at vi får stress af at arbejde for meget. Det er der selvfølgelig nogen få, der gør, men der er mange andre ting, der kan stresse. Det at lave for lidt er for mange lige så stressende som det at lave for meget – eller endda ligefrem mere stressende.

Her er 2 enkle stressstrategier, der kan hjælpe dig med at leve et liv, hvos stress er en sjælden gæst.

Stressstrategi 1 handler om at forstå netop din stress, så du ved, hvad det er, der stresser dig  det er nemlig meget individuelt.

Stressstrategi 2 handler om at øge din stresstærskel, så du bliver mere robust.

 

 

Stresshesteskoen

Det er en ret udbredt misforståelse, at vi får stress af at arbejde for meget. Det er der selvfølgelig nogen få, der gør, men der er mange andre ting, der kan stresse. Det at lave for lidt er for mange lige så stressende som det at lave for meget eller endda ligefrem mere stressende.

Stresshesteskoen illustrerer stress på en meget enkel og overskuelig måde:

Grundlæggende kan din tilstand være

  • enten passiv
  • eller aktiv,

og der er to stresstærskler, du skal være opmærksom på:

  • Den nedre stresstærskel, som er overgangen fra at være stressfri til at være stresset
  • Den øvre stresstærskel, som er det punkt, hvor du er så stresset, at du blokerer (det er livsfarligt, så hold dig væk fra denne stresszone)

Stress opstår altså i to forskellige situationer:

  • Du er for aktiv
  • Du er for passiv

Tilpasset normaltilstand

Vi har alle en normaltilstand det vil sige en tilstand, hvor vi er helt stressfri. I takt med, at vi vælger bevidst eller ubevidst at leve vores liv på en bestemt måde, fjerner vi os fra vores naturlige normaltilstand. Vores evne til at tilpasse os forandringer gør desværre, at vi hurtigt vænner os til vores nye tilstand derfor betegnelsen tilpasset normaltilstand.

Basisbelastningen er vores grundlæggende belastningsniveau. Jo højere vores basisbelastning er, des kortere afstand er der til vores stresstærskler. Ligger din basisbelastning over din nedre stresstærskel, er du kronisk stresset, hvilket på et tidspunkt vil skubbe dig over din øvre stresstærskel.

Stressstrategi 1: Forstå din stress

Stress er noget meget individuelt, og derfor er det vigtigt, at du starter med at finde ud af, hvad der stresser netop dig. Det gælder især din basislastning. Dels fordi den tager lang tid og en stor indsats at ændre, og dels fordi den gør dig mindre modstandsdygtig overfor forbigående belastninger.

Vi kan med fordel skelne mellem fysisk, følelsesmæssig og mental stress. Her er nogle eksempler på faktorer, der kanstresse:

  • Ubalance fx mellem familie- og arbejdsliv hvor du har for meget af det ene og for lidt af det andet
  • Meningsløshed altså det, at du beskæftiger dig med noget, som du ikke kan se meningen med
  • Kedsomhed
  • Ensomhed
  • Bekymringer specielt om forhold, der ligger udenfor din indflydelse
  • Afbrydelser fx fra din smartphone, mails, kolleger mm. gør, at du aldrig når at fordybe dig i det, du laver
  • Mangel på grænsesætning fx overfor andre eller mellem familie- og arbejdsliv
  • Valg det at skulle vælge mellem for mange ting
  • Støj
  • Negativitet din egen eller andres
  • Allergier
  • Alkohol, tobak og andre russtoffer (stresser kroppen)
  • For lidt søvn
  • Uindfriede forventninger og uopnåelige krav enten dine egne eller andres
  • Fysisk belastning fx hårdt fysisk arbejde eller overtræning
  • Det at arbejde for meget som dog forekommer yderst sjældent

Det handler om at være opmærksom på din egen tilstand. Her er nogle af symptomerne og indikatorerne på, at du er stresset:

  • Mangel på mening også kaldet trædemøllesyndromet
  • Generel og ofte uspecificeret utilfredshed og/eller dårlig samvittighed
  • Åndsfravær / mangel på nærvær
  • Koncentrationsbesvær
  • Dårlig hukommelse
  • Uro / rastløshed
  • Irritabilitet overfor dig selv og andre
  • Søvnbesvær
  • Skrantende helbred (hovedpine, spændinger, sygdom mm.)
  • Afhængighed af stimulanser som i øvrigt øger din basisbelastning
  • Mangel på overskud
  • Isolation
  • For lidt sex

Din basisbelastning er det, der gør, at du ikke er i din naturlige normaltilstand, men i din tilpassede normaltilstand. Når du har fundet ud af, hvad din basisbelastning består af, kan du begynde at fjerne disse elementer, så du vender tilbage til din naturlige normaltilstand. Men vær opmærksom på, at det kan være voldsomt. Når vi fjerner os fra vores naturlige normaltilstand, sker det ofte i et langsomt tempo, så vi ikke mærker overgangen til den tilpassede normaltilstand eller endda slet ikke er opmærksom på den. Hvis vi derimod ønsker at vende hurtigt tilbage til vores naturlige normaltilstand, kan det give nogle gevaldige tømmermænd.

Et eksempel er indtagelse af alkohol eller det at ryge, som for de fleste er store belastningsfaktorer. Vi vænner os langsomt til, at alkohol/tobak er en del af vores hverdag, og opdager derfor ikke, at vi fjerner os fra vores naturlige normaltilstand. Hvis vi til gengæld beslutter os for at stoppe med at drikke eller ryge fra den ene dag til den anden, vil vi helt klart opleve ubehag. Dette ubehag kan paradoksalt nok give os det indtryk, at vi var bedre tjent med at drikke/ryge altså med vores tilpassede normaltilstand.

Derfor et det vigtigt, at du

  • er opmærksom på, at vejen tilbage til din naturlige normaltilstand kan være forbundet med stort ubehag og at dette er en helt naturlig del af processen/forandringen
  • begrænser dig til at ændre én eller nogle få ting ad gangen ud fra devisen, at det er bedre at lykkes med en ting end at mislykkes med tre ting
  • trapper ned fremfor at tage en såkaldt kold tyrker (hvis muligt)

I USA er der nu afvænningsklinikker for gadget-afhængighed, og det siger noget om, hvor svært det er at vænne sig af med den stressende stimulans, som smartphones mm. byder på. Det er stærke kræfter, vi er oppe imod, og generelt er det at lægge vaner fra os ofte meget svært men det gør det dog mindre svært, når vi har erkendt, at vi har et problem, og at det gør ondt at vende tilbage til vores naturlige normaltilstand.

Dine forbigående stressfaktorer kan du med fordel håndtere på denne måde:

  • Vær opmærksom, når du udsætter dig selv eller bliver udsat for dem
  • Vær bevidst om, at du kan abstrahere for dem, hvis du vil
  • Sørg for, at de er kortvarige enten ved at ændre på de forhold, der skaber stressfaktoren, eller ved at fjerne dig fra situationen

Personligt påvirkes jeg meget af støj, specielt uvedkommende støj. Det kan fx være en radio, der kører i baggrunden (jeg kan godt lige at høre radio men kun når jeg gør det aktivt som baggrundsstøj stresser det mig). For at undgå, at jeg udsættes for belastningen i for lang tid, vælger jeg som regel enten at slukke (eller bede om at få slukket) for støjkilden eller at fjerne mig fra støjkilden.

Stressstrategi 2: Øg din stresstærskel og bliv mere robust

Som så meget andet kan stresstærsklerne styrketrænes, så de øges:

Her er nogle eksempler på midler til at øge dine stresstærskler:

  • Motion forbedret kondi øger de fysiske, følelsesmæssige og mentale stresstærskler
  • Styrketræning (moderat) øger især de fysiske stresstærskler (men styrketræning kan også øge tid selvværd, hvilket igen øger dine følelsesmæssige og mentale stresstærskler)
  • Nærvær ved at være bevidst om den situation, du er i (dig selv og de mennesker, du er sammen med), trænger du uvedkommende og stressende faktorer i baggrunden
  • Rollebevidsthed bevidsthed om dine forskellige roller (ægtefælle, mor/far, ven, medarbejder mm.) giver dig mening i tilværelsen, og det øger din følelsesmæssige og mentale stresstærskler
  • Passion/glæde sørg for, at noget af det, du beskæftiger dig med (det behøver ikke at være det hele), fylder dig med mening
  • Proaktivitet at være på forkant fx ved at stå et kvarter tidligere op om morgenen gør, at der skal mere til at stresse dig
  • Kalenderstyring sørg for, at der altid er plads i din kalender til det uventede (fx 75/50/25-reglen: 75% ledig tid i næste måned, 50% ledig dig i næste uge og 25% ledig tid i dag)
  • Omstillingssmidighed øv dig i at være bevidst, når du går fra en situation til en anden (arbejde/familie, hverdag/ferie, møde/opgaveløsning mm.), så du ikke tager dine roller med ind i situationer, hvor de ikke hører hjemme
  • Ansvar gør dit liv til dit ansvar

Det er vigtigt, at du finder det eller de midler, der virker for dig. Du kan med fordel eksperimentere dig frem men husk, at nye vaner skal have tid til at blive forankret, før du afgør, om de virker for dig.

Afslutningsvis et visdomsord om det at vælge til og fra:

Du kan få, hvad du vil, men du kan ikke få alt - det er det storslåede og smertelige ved livet!


Bo Bresson
Familiestrateg, far til fem og foredragsholder