Ærø Manifestet
Maj My Humaidan oplevede som mange andre forældre, at hendes hverdag var både hektisk og ensom. Når hun dagligt afleverede sine børn i institution, blev hun ramt af en følelse af, at det ikke føltes rigtigt. Hun savnede tid med sin familie på en anden måde, end hvad der var muligt i hendes daværende dagligdags stress og jag.
Maj My og hendes mand beslutter at tage deres børn ud af børnehave og skole og samtidig flytte til Ærø, hvor de vil leve et mere roligt liv med tid til fordybelse.
Familien afprøver en livsstil, som de fleste af os ikke har mulighed for at prøve af. Derfor er det yderst interessant at høre om deres oplevelser med rejsen mod et mere familiært liv.
Selvom deres beslutning om at hjemmeskole deres børn er en kritik af vores nuværende skolesystem, fortæller de samtidig om de mange udfordringer, der er ved at gå den modsatte vej. Derfor ender familien også med at benytte sig af de danske skoletilbud igen.
Ærø Manifestet er derfor ikke en opfordring til, at alle bør flytte til Ærø og hjemmeskole deres børn. I stedet for er bogen skrevet for at få os til at stoppe op og tænke på, om der er andre muligheder at indrette et familieliv på.
Hun fremhæver dog nogle kritikpunkter, som gjorde det svært for hendes familie at fravige normen.
Maj My fortæller om, hvordan der ikke er plads til meget fleksibilitet i skolesystemet. Hun stiller blandt andet spørgsmålstegn ved, hvorfor det ikke er acceptabelt at give sit barn en dag fri fra skole, hvis barnet har brug for det rent psykisk og ikke bare fordi barnet er blevet ramt af sygdom. Dét er en relevant debat særligt lige nu, hvor flere og flere unge lider under stort præstationspres, som i værste fald kan resultere i en depression.
Samtidig sætter hun spørgsmålstegn ved det økonomiske problem ved at hjemmeskole sine børn. I Danmark må man gerne hjemmeskole sine børn, men det er ikke muligt at få nogen form for offentligt tilskud i denne forbindelse.
Selvom bogen er en spændende fortælling, er der dog ikke meget faglitterær viden at spore. Maj My opfordrer os til at skrue et gear ned og være mere nærværende. Hun giver dog ikke mange konkrete bud på, hvordan dette rent praktisk kan implementeres i en almindelig families hverdag eller i de danske skolesystemer.
Bogen er derfor primært en personlig beretning, hvis formål er at sætte en mere generel debat i gang. Dette formål har bogen dog også haft stor succes med. Den sætter en spændende og modig debat i gang. Det er yderst relevant bog for både pædagoger, lærere, forældre og alle andre, der ønsker det bedst mulige læringsmiljø og barndom for børnene.
Jeg kan anbefale at høre Ærø Manifestet som lydbog, da Maj My Humaidan selv er oplæser af bogen.
Dette er en gæsteanmeldelse skrevet af Betina Christiansen fra Lydboghylden.dk.