En tegneserie med spænding, humor, gys og meget at tænke over. Storstad ligger pludseligt øde hen en morgen. Kun en håndfuld børn finder hinanden. Mens de prøver at finde ud af, hvad der er sket, indretter de sig efter bedste evne. De er forskellige og kan derfor bidrage på hver sin måde. De skal både klare almindelige problemer som mad og husly og mere uventede problemer som løse rovdyr og en mystisk person, som truer dem. Undervejs er der også plads til venskaber, bamser og et besøg i biografen, som ikke lader "Palle alene i verden" noget tilbage.


Der er de ubesvarede spørgsmål, som driver læseren til lige at vende en side mere. Først og fremmest naturligvis det store spørgsmål om, hvor alle de andre mennesker er blevet af. Det bliver ikke besvaret i løbet af de første bind. Vi finder dog undervejs ud af, hvor de store eksotiske dyr kommer fra. "Knivenes mester" afsløres i slutningen af bind 2, som dog ender med et tvist: Han viser sig at gemme på endnu en hemmelighed.

Det er befriende at læse en tegneserie, hvor litterære greb får så meget albuerum. Der står en del mellem linjerne, som berettiger, at man læser den mange gange. Der er de førnævnte spørgsmål. Især på de første sider foregriber enkelte sætninger den katastrofe, som venter: I en film på tv siger en mand: Det er, som om noget forfærdeligt vil ske, og om et af børnene hedder det: I morgen kommer Dodji ikke til at bekymre sig om de andre børn. For i morgen vil hans liv være fuldstændig forandret.
 

Heldigvis er der også morsomme detaljer, som løfter historien op af det dystopiske mørke. Børnene bader i byens springvand, brænder grøden på, forspiser sig på slik og klarer opvasken ved at smide den i poolen. Især den fem-et-halvt-årige Terry bidrager til morsomhederne. Blandt andet med en episode, hvor han leger med en superheltedukke, som bliver overfaldet af en dinosaur og reddes af den selvlysende Jomfru Maria, som dog dør i kampen!

Tegningerne er relativt detaljerede men letafkodelige. De fleste sider står i klare farver, dog suppleret med neddæmpede farver, når det bliver rigtigt uhyggeligt. Tegneren har varieret antallet af billeder pr. side men har for det meste bevaret læseretningen, hvor man læser fra venstre mod højre og går ned i næste stribe.

Alene koster utvivlsomt mere end de Anders And-blade, Jumbobøger og Basserne, som tit findes i SFOer, men hvor de er fastfood, er Alene et godt mættende aftensmåltid, som man sidder længe ved. Man bliver ikke færdig med Alene hverken første eller anden gang, man læser dem. Prisen er så også derefter.

Der er en 3er på vej. Jeg vil se frem til at læse den og håber på at få svar på nogle af de mange ubesvarede spørgsmål, som handlingen i de to første bind efterlader.

Skønlitteratur
Carlsen
Fabien Vehlmann. Illustrator: Bruno Gazzotti
56
Bjarne W. Andresen
1. oktober 2014

Seneste anmeldelser

Ekko
Skønlitteratur
-->