"Anerkendelse i professionelle relationer", som er en del af serien "Professionernes begreber" fra Samfundslitteratur, giver en grundig og interessant indføring i anerkendelse som begreb. En af de vigtigste pointer i bogen er, at anerkendelse omfatter et menneskesyn, der handler om evnen til at kunne sætte sig i den andens sted. Det er altså ikke nok at være god til feedback, for anerkendelse handler om meget mere end teknik.

Anerkendelse i professionelle relationer består af to dele med i alt fem kapitler. Den første del hedder "Anerkendelsens dialektik, former og etik" og gennemgår bl.a. begrebets historie i forskningen fra 1800-tallet og frem ved at dykke ned i forskellige teoretiske forståelser. Den anden del hedder "Værdsættelsens fokus, principper og metoder" og omhandler to mere praktiske teorier inden for feltet Appreciative Inquiry (AI) og den løsningsorienterede tilgang LØFT.

Særligt første del er interessant, fordi den giver et godt udgangspunkt for at forstå anerkendelse som begreb. Løw skriver, at "Anderkendelse af et andet menneske er forbundet med at have blik for denne Andens oplevelse af verden og for hendes intentioner og grunde til at handle, som hun nu gør i situationen." Pointen er, at anerkendelse som udgangspunkt ikke er en særlig metode, der kan overføres til en konkret praksis. Der er i stedet tale om en grundlæggende tro på, at andre menneskers oplevelser af verden er lige så meget værd som din egen. Det får stor betydning for de mennesker, man samarbejder med eller er leder for. Løw pointerer, "at det at have en anerkendende grundholdning indebærer at den, professionsudøveren har opgaver med det være sig barnet, eleven, patienten eller borgeren ses som en selvstændig person med autoritet i forhold til sin egen oplevelse af verden." Fremfor at udvikle en fast feedback-teknik mener Løw, at det er grundlaget for anerkendelsen som begreb, der er vigtig. Herefter giver Løw nogle konkrete eksempler på, hvad der er vigtige grundelementer i det at kunne anerkende: at lytte, acceptere, bekræfte og forstå den anden. Det giver god mening, og kan anvendes som udgangspunkt for mange drøftelser på fx en institution om, hvad anerkendelse er, og hvordan der kan arbejdes aktivt med at udvikle det.

Første del er som sagt en god gennemgang af begrebet anerkendelse, hvor flere relevante teorier inddrages. Jeg kunne dog have ønsket mig lidt flere konkrete eksempler. Det er der enkelte steder, og det fungerer godt. Men det bliver enkelte steder for meget teorigennemgang uden kobling til praksis. Der er for eksempel er godt afsnit om anerkendelsesetik med udgangspunkt i Løgstrups begreb om "den anden". Men der gives ikke konkrete eksempler på, hvordan begrebet kan tænkes anvendt mere præcist. Selvom jeg ved, at udgivelsesserien fokuserer på begreberne, så ville den stå stærkere, hvis der var flere eksempler, som læseren kunne lade sig inspirere af. Måske endda afprøve.

Anden del er som nævnt en gennemgang af de to konkrete modeller AI og LØFT. Begge teorier har et socialkonstruktivistisk udgangspunkt og bygger grundlæggende på antagelsen om, at vi får mere af det, vi fokuserer på. Vores verden skabes gennem sproget og vores forståelsesramme. De to kapitler giver en kort introduktion og konkrete idéer til, hvordan metoderne kan anvendes i praksis. Pointen er, at vi som mennesker indeholder løsningen til de fleste udfordringer selv, og derfor gennem dialog kan finde løsningen. Det minder i høj grad om andre former for positiv psykologi, som ofte bliver kritiseret for at underkende for eksempel strukturelle baggrunde for udfordringer. En udfordring er af gode grunde ikke altid kun en udfordring, fordi nogen tror det. Der kan faktisk være et konkret problem til stede, som ikke kan løses ved at tænke anderledes. Den kritik er Løw også inde på i sidste del af bogen, som indeholder et kritisk blik på anerkendelse som begreb. Det kunne med fordel have fyldt lidt mere i gennemgangen af de to modeller, da de kommer til at stå næsten uimodsagt. Anden del af bogen fremstår således lidt svagere end første del. Men er også den, der fylder mindst. Gennemgangen af de to modeller bliver næsten for overfladisk, og kunne styrkes med for eksempel en case eller lignende.

Det betyder dog stadig, at Anerkendelse i professionelle relationer er en solid udgivelse. Der er meget at hente i bogens første del, der som sagt kan bruges som udgangspunkt for en dialog om anerkendelse fx i et lederteam eller på en arbejdsplads. På den måde kan bogen finde praktisk anvendelse i mange forskellige sammenhænge.

Faglitteratur
Samfundslitteratur
Ole Løw
115
Sune Weile
14. april 2021

Seneste anmeldelser

Tilmeld dig vores nyhedsbrev