ANGST HOS BØRN beskriver forskellige angsttyper, årsager og de genetiske faktorer, som er specifikke for den enkelte fobiske lidelse og miljøfaktorer for de enkelte lidelser. Bogen beskæftiger sig med neuropsykologi, forskelle mellem angst hos piger og drenge, som er et vigtigt element. Der er også behandlings metoder, hvor vi kan behandle angstlidelsen hos børn og unge. 
Forfatterne hævder at 60 % af angstlidelser hos børn er bundet i familien, yderligere viser undersøgelser, at 80 % af børn med forældre, som lider af angst, vil lide af angst og her er blandt andet kun 30 % genetisk begrundet.


Angst har indlærte komponenter og kan opstå af uhensigtsmæssig forældreadfærd, ambivalent tilknytning. Derfor har personer med angst generelt svært ved at tolerere følelser og afsøge angstfremkaldende situationer og negligere andre stimulus. Dette er påvist af James Lunge teori, hvor påstanden er, at kropslige reaktioner sætter følelserne i gang og ikke omvendt, dvs. vi føler os triste, fordi vi græder. Denne form for kropslige ændringer følger ikke perceptionen og er rent kognitiv.


Jeg synes, angst kan være ødelæggende for vores hukommelse og tænkning, for når vi bliver ramt af angst, bruger vi vores opmærksomhed på angsten og blokerer for vores kognitive resurser.


I de seneste ca. 10 år er man begyndte at erkende, at der er mange mekanismer, der har central betydning for angstregulering og dermed skaber en øget forståelse for vigtigheden af angstbehandling.


Man har i lang tid betragtet angsttilstande hos børn som et naturligt fænomen, som med tiden vil gå over. Jeg mener, at angstlidelse er meget hæmmende for børns normale udvikling, derfor skal barnet hurtigst muligt diagnosticeres og få behandling for at kunne fortsætte sin normal udvikling.


Derfor har vi professionelle, som har med børn at gøre, en særlig opgave: netop at være opmærksom på barnets daglige aktiviteter og dets undgåelsesadfærd. Lærere og pædagoger har gennem deres uddannelse fået viden om barnets normaludvikling. Vi kan med vores iagttagelser finde ud af, om det er en alderssvarende frygtreaktion eller en sygelig angst. Vi kan se om, det er normale bekymringer/frygt hos barnet, hvor vi nemt kan berolige barnet, eller er det et angst barn, som afstår og fravælger hver form for sociale samvær med sine venner i lang tid uden en hensigtsmæssig grund. Når et barn fravælger sociale aktiviteter på grund af angst i en årrække, kan det barn ikke have haft mulighed for at træne sine sociale færdigheder alderssvarende. Hvis angsten ikke bliver behandlet ret hurtig, vil den nedsætte barnets sociale funktionsevner og blive stærk forstyrrende for dets udvikling.


ANGST HOS BØRN gennemgår forskellige typer angst hos spædbørn, børnehavebørn og skolebørn. Her bliver der lagt vægt på forældreinvolvering, som sikrer de ydre rammer for behandling og ikke mindst støtte i hjemmeopgaverne som angstbehandling.  Desuden kan forældrenes deltagelse skabe forståelse og fjerne dårlig samvittighed hos dem. Undersøgelser viser, at angst hos børn behandles med gode resultater gennem kognitiv adfærdsterapi, hvor behandlingen kan være i korte eller lange forløb. Vi bliver gjort opmærksom på resultater af angstbehandling, hvor ca. 50 - 70 % bliver fri for deres primære angstdiagnose og heraf 95,5 % diagnose fri. Blandt de børn, hvor forældrene selv har lidt af angst, har behandlingsresultaterne overraskende nok været de bedste.


Her er der endnu god grund til at inddrage forældrene i behandling og informere dem om angst håndtering for barnets skyld. Vi ved, at godt forældresamarbejde og forebyggelse af tilbagefald spiller en store rolle i barnets behandling.


Bogen er opdelt i 3 kapitler. I den første del af bogen bliver hjernen analyseret ved angstsymptomer. I denne del er der mange anatomiske og sundhedsfaglige begreber, som kan være svære at forstå. Der er også en del forkortelser for sygdomme, som ikke findes i appendikset. Dette kan skabe forvirring. Generelt virker første del af bogen tung at komme igennem på grund af sproget. Når man når til anden del, bliver bogen spændende at læse, både sprogligt og fordi der er eksempler på barnets hverdag i en angsttilstand.


Der er nogle skemaer i slutningen af bogen, som kan bruges for børn med angst og derudover er der henvisning til litteratur angående angst og angstbehandling og et par afslapningsteknikker.


Jeg blev opmærksom på angstbeskrivelse i to former i bogen, hvor angst et sted beskrives som en tilstand og andre steder som en almen menneskelig følelse. Dette skaber forvirring hos læserne udenfor den psykologiske verden, idet angst ikke er en følelse men kun en tilstand.


Bogen nævner gode resultater fra Sydney og Australien på forældresamarbejde. Det kunne være meget relevant at læse om nogle specifikke eksempler i forhold til forældresamarbejde og forældrenes reaktioner, evt. modstand/bekymringer, som enten har parallel sammenligning eller lidt anderledes end her hjemme. Hvorfor er forældresamarbejde succesfuld i de nævnte lande? Det fremgår heller ikke, hvorfor forældre med angst samarbejder bedre? Har de forældre selv fået behandling forinden eller behandling af angst har været for hele familien? Hvordan har forældrenes psykosociale og deres uddannelses baggrund været? Bogen er teoribaseret og ikke så meget praksis relateret.


Selvom det bagerst i bogen står, at den er et autoritativ værk inden for klinisk psykologi med ideer til psykoterapi, kan bogen læses af alle, der har interesseret i viden om angst og angstbehandling.