De tre forfattere bag den nye bogserie om arbejdslivet dilemmaer bliver også redaktører på de næste udgivelser, og denne første bog kan på den måde ses som et eksempel på de kommende formater. Idéen er at undersøge forskellige dilemmaer som fx mening, mistrivsel, ledelse og fællesskab ved at lade tankerne flyde lidt mere frit og ikke argumentere en masse for og imod. På den måde ønsker forfatterne at lægge op til, at vi kan fortsætte samtalen hjemme ved spisebordet, på caféen eller arbejdspladsen. Det gør, at de enkelte emner i bogen har en løsere form, og det skal jeg som læser måske vænne mig til. For det er svært ikke at sidde med en forventning om, at nu må de da snart sige, hvad de egentlig mener, så jeg kan være enig eller uenig. Men det gør de ikke.

De enkelte kapitler er som regel skrevet i par, men eftersom hele bogen er udgivet af alle tre forfattere, så vil jeg i anmeldelsen her blot referere bredt til forfatterne. Bogen er som sagt delt ind i ti kapitler, som hver omhandler et tema. Set fra et lederperspektiv er alle kapitler relevante, men der er alligevel nogle, som stikker mere ud end andre. Det første om mening er fx interessant, fordi det er så vigtig en del af arbejdet som leder at forstå motivationen hos den enkelte medarbejder, som meget ofte vil handle om meningsskabelse. Forfatterne skriver da også, at det i det moderne arbejdsliv er et helt centralt begreb, fordi de fleste ønsker at opleve mening, når de går på arbejde. Herefter reflekteres der over, hvad mening i det hele taget betyder, og der henvises til bl.a. filosofferne Ludwig Wittgenstein og John Austin. Hartmut Rosas teori om resonans inddrages også for at forstå vekselvirkningen mellem menneske og omverden. Til slut reflekteres der over de konkrete dilemmaer, som mening i arbejdslivet er med til at give på arbejdspladsen, fordi jagten på det meningsfulde også kan føre til overengagement og moralsk stress. Samtidig er der også mennesker, der ikke går på arbejde, fordi det giver mening, men fordi de får løn for det. Kapitlet er et godt eksempel på, hvordan der undervejs inddrages forskellige teoretiske vinkler, som kan give stof til eftertanke. Det er dog samtidig tydeligt, at hvis man ikke lige kender Wittgenstein, Austin og Rosa, så kan det være vanskeligt helt at forstå dilemmaets dybde. Det afskærer dog ikke nogen fra at følge refleksionerne i afslutningen af kapitlet, men det siger samtidig noget om, hvem der er den tiltænkte modtager.

Det andet emne, som i denne sammenhæng er interessant, er det om ledelse. Forfatterne giver indledningsvist en lyngennemgang af ledelsesprofessionens udvikling gennem tiden, og peger på, at ledelse i dag skal forholde sig til et sandt virvar af udfordringer som fx digitalisering, kriser, strategisk retning, sociale medier, bæredygtig ledelse, netværksledelse og global forbundethed. Det stiller krav til ledere om at være tilgængelige, men samtidig ikke for tæt på. Opfordre til udvikling, men samtidig undgå hele tiden at komme med nye idéer osv. osv. Det giver mange dilemmaer, fx at behovet for anerkendelse blandt medarbejderne i det følelsesmæssige felt kan overstige de fleste lederes kapacitet. På den måde stiller kapitlet skarpt på en række relevante dilemmaer, man som leder er vant til at forholde sig til, men som man måske ikke altid helt forstår omfanget af.

Forfatterne afslutter bogen med at skrive, at man skal sørge for at starte samtalerne. Bogens styrke er helt klart, at der ikke er tale om én samlet vinkel på problemstillingerne. Det er tydeligt, at forfatterne ikke er enige om, hvordan vi skal forholde os til de mange forandringer: Skal vi flyde med for at forsøge at påvirke eller trække i den modsatte retning og stoppe op og stå fast. Det er befriende som læser, fordi man faktisk får en klar fornemmelse af, at det endelige svar faktisk ikke findes. Der findes for mange udgivelser, der giver en samlet løsning, og hvor der ikke er plads til refleksion. Jeg håber, at de kommende udgivelser vil have samme åbne tilgang, for så er der perspektiv i serien.