Med udgangspunkt i bogens fortælling kan man tage en samtale med barnet om, hvordan det opleves at blive valgt fra sin bedste vens fødselsdag. Kan man gøre det på andre måder? Det kan man faktisk, og Arrige Asta med det lange hår anviser i hvert fald én mulig løsning.

Da Asta kommer hjem fra Silas og skal sove, er hun nødt til at ligge helt stille, fordi maven er fyldt med kage, og det gør lidt ondt, når hun bevæger sig. Godt, at du blev glad igen, Asta, siger mor og kysser hende godnat. Den er så dum den regel med drenge- og pigefødselsdag. Ja, siger Asta stille og kan mærke, at hun bliver trist igen. Glem den regel, Asta, den er dum. Men det er godt, at du elsker dit nye hår.

Der sker altså ikke nogen revolution i Arrige Asta med det lange hår. Men Asta lærer at navigere indenfor de rammer, hun er sat i. Og læseren stiller måske spørgsmålstegn ved, om det behøver at være sådan, når børn holder fødselsdag.

Tegningerne er letaflæselige og overskuelige med kun få detaljer. Dog kan man more sig med at holde øje med den drage, som fjoller på nogle af siderne.

Efter selve historien er der forslag til spørgsmål, man kan tale sammen om, fire malebogssider og efterskrift fra hhv. forfatteren og illustratoren om nogle af de tanker, som ligger bag bogen.