Juni 2005

Medfødte potentialer for at udvikle et helt og harmonisk menneske kræver nærvær og medspil fra vigtige voksne. Det er Gullestrups tese.
Med udgangspunkt i Daniel Sterns teori om selvets udvikling beskrives pædagogisk arbejde i praksis. Arbejdet i daginstitutionen og familieafdelingen har inspireret Gullestrup til at arbejde med Sterns tanker. Gullestrup har arbejdet i et 2-årigt forebyggelsesprojekt i socialforvaltningen, hvor formålet var tidlig indsats overfor børnefamilier, hvor børnenes udvikling var truet. Forebyggelsesprojektets målgruppe var børn i alderen 0-6 år.

Gullestrups hovedformål med bogen er at give og formidle redskaber til at observere ”selvet”, og det er lykkedes. Bogen er en gave til os, der ønsker at arbejde med Sterns tanker om udviklingspsykologi i praksis og kan bruges indenfor både normal- og specialområdet.

Efter at være have arbejdet med mor/barn-arbejdet ud fra Margareta Brodén, hvor man støtter forældrene for at støtte barnet, følte Gullestrup og hendes kollegaer, at der var behov for at sætte barnet i fokus. Det krævede, at man så barnet i et andet perspektiv end samspillet mellem familie og relationer. De udarbejdede en pædagogik og behandling, der støtter barnets selvudvikling direkte.

Har man ikke før beskæftiget sig med Stern, er det en rigtig god bog at få teorien om selvet, selvfornemmelse og RIG’er (Repræsentationer af Interaktioner der er Generaliseret) præsenteret, da forfatteren systematisk gennemgår Sterns teori om barnets fornemmelser for et selv; en teori der forsøger at bygge bro mellem udviklingspsykologerne og psykodynamisk orienterede psykologer.
I hvert afsnit er der eksemplificeringer og observationspunkter og specielt i de sidste kapitler, er der en behandlingsplan, som udmøntes i en pædagogik, der skal strukturere barnets hverdag i institutionen. Der er altså direkte redskaber at finde i denne bog. Redskaberne er observationspunkter til at kunne få øje på og mærke barnets selv. Men de punkter må ikke stå alene. Man må huske at træde et skridt tilbage og intuitivt fornemme det indtryk, barnet efterlader sig.

Jeg synes, bogen er meget gennemtænkt og vil med et citat fra forfatteren understrege, hvor gennemtænkt den er: ”For fuldstændighedens skyld vil jeg nævne, at der i de seneste år er fremkommet tanker om en ny udvikling i Selv’et, der hører vores moderne tid med elektronisk teknologi til. Det kaldes Det udvidede Selv, hvor personen er blevet udvidet med alle sine teknologiske redskaber, herunder computer, den bærbar, mobilen mm, der følger med overalt, og som mennesker bliver afhængige af.”
Med denne sætning viser Gullestrup, at hun ikke kun formår at fange behovet i vores faglige verden for konkrete beskrivelse af, hvordan man bruger Sterns teori, men at hun også formår at være et skridt videre end os andre med en foregribende vision og fornemmelse af, at der må komme en ny udviklingspsykologi, der tager udgangspunkt i det teknologiske menneskes kognition.
Jeg fik med Daniel Sterns ord et ”now moment” med bogen, da jeg læste den.