Oktober 2005
En kritisk diskussion af nyere læringsteori

Thomas A. Rømers bog AT LÆRE NOGET I EN VERDEN UDEN GELÆNDER er skrevet på baggrund af hans ph.d. afhandling i 2003 om læring og evaluering i nyere uddannelsesteorier samt en samling redigerede og udvidede artikler, som han har publiceret i nordiske og engelsksprogede uddannelsestidsskrifter. Hvorfor, jeg som anmelder på JAGOO føler behov for at oplyse læserne om dette, skyldes to ting. For det første siger det noget om niveauet og for det andet noget om, hvor mange kilder og teoretiker, der henvises til i bogen.

Forfatteren laver en præsentation og en kritisk analyse af en række nyere læringsteorier inden for den pædagogiske psykologi og den pædagogiske filosofi. Først diskuteres læringsopfattelser med udspring i teoretikere som Lev Vygotsky, Jean Piaget, Ernst von Glasersfeld, Mikhael Bakthin, Donald Schön, Jean Lave, Etienne Wenger og Knud Illeris. Dernæst diskuteres læringsbegrebet hos Ludwig Wittgenstein, Jean-Francois Lyotard og Kenneth Gergen. Til slut formuleres, med Hannah Arendt (som er forholdsvis ukendt i Danmark) og John Dewey som afsæt, en ny forståelse af læring, hvor både et pluralt indhold og læreprocessen er tematiseret på samme tid.

Forfatteren beskriver problemerne med: ”alle hidtidige fremstillinger af læringsspørgsmålet” og foreslår derefter en ny læringsforståelse.
Problemerne omhandler, at læring ikke førhen er perspektiveret til en pluralistisk og postmoderne kontekst, hvilket efter forfatterens mening er nødvendigt i det samfund, vi lever i i dag. Det kan man da ikke modsige ham. Vi lever jo i et meget kompleks samfund, hvor vi taler om uddannelse som kanon, læreplaner, klare mål, evalueringer og Pisa-rapporter.

Læring opfattedes med læreprocessen som det centrale og læringsindholdet som en mindre vigtig faktor – eller læringsprocessen skulle forstås som en bestemt og entydig retning.
Forfatteren mener at begge måder at opfatte begrebet læring på har hangs i forhold til de ovennævnte to perspektiver. Den ene har problemer med indholdet og den anden med forståelsen af uddannelse.
Det nye bud på læring perspektiverer til indhold, refleksion og pluralisme og bliver på den måde mere samtidsorienteret i uddannelsesøjemed.

Det er ikke noget nem bog at læse. Og er man ikke inde i teorierne, kan det synes svært at følge forfatteren. Dog bliver det langt nemmere at se hans budskab jo længere hen i bogen, man kommer.
En anden ting er, at alle citater er på engelsk, så det kræver lidt tålmodighed at oversætte i starten, så man er sikker på at få kildens teorier helt på plads.

En spændende bog, der skal have fem stjerner på den baggrund. Men det er en bog, der kræver læserens fulde opmærksomhed og viljen til at ville forstå, hvad forfatteren mener.