I syv kapitler kommer BØRNELITTERATUR I SKOLEBIBLIOTEKET omkring spændende og relevante dele af børns læsevaner og arbejdet med at formidle og inspirere til mere læsning. De syv forfattere repræsenterer forskellige tilgange til emnet, deres baggrund kredser omkring undervisning i folkeskolen og på DPU, omkring forskning og så er der et par stykker med erfaring som skolebibliotekar.

Første kapitel refererer en undersøgelse af børns læsevaner. Nogle af konklusionerne er almindeligt kendt, andre går op imod fordomme. Blandt andet kan det overraske, at børn læser mere i dag end for ti år siden, og at børn med indvandrerbaggrund læser mere end etnisk danske. Det viser sig også, at interessen for læsning først falder omkring 6. klasse, hvilket er 2-3 år senere, end hvad en undersøgelse i 2000 viste.

Vi fortsætter over den nye børnelitteratur, billedbøger for børn, unge og voksne, omkring didaktik og formidling til manga, som har oplevet en stor succes som arvtager til de klassiske tegneserier, som har haft nedgangstider siden 1980’erne.

Der er god inspiration at hente, hvis man som (SFO)pædagog vil tage ansvar for at fremme børns lyst til at læse. Der er også noget til pædagogen, der vil have ideer til, hvad hun kan læse sammen med børnene i SFO’en. I hvert kapitel er forslag til børnebøger og til ”teoretisk litteratur”, som det kaldes i BØRNELITTERATUR I SKOLEBIBLIOTEKET. En sand guldgrube.

Børnehavepædagoger vil også få et udbytte af bogen, om end noget mindre. Der er dele af teksten, som retter sig mod børn, som er for gamle til SFO og til en kontekst, hvor pædagoger normalt ikke færdes.