Børn konkurrerer. Det er et led i deres udvikling, at de undersøger, hvor hurtige, stærke, kvikke osv. osv. de er i forhold til deres kammerater.

Børnenes Rekordbog signalerer i sit layout og sit sprog, at det er sjovt og hyggeligt at konkurrere og har på pædagogisk vis opdelt sine rekorder i otte kategorier: Flest-rekorder, mindst-rekorder, størst-rekorder, længst-rekorder, højest-rekorder, hurtigst-rekorder, maraton-rekorder og samlinger. Derudover er en kategori til de rekorder, der falder uden for de otte andre kategorier, fx "Sæbebobler i 30 min."

Det er nemt for læseren via et skema i bogen at tilmelde sig og udføre et rekordforsøg og dermed komme med i næste udgave af rekordbogen. Bogen henvender sig ifølge skemaet til børn i alderen 0-18 år, men efter min mening er det primære publikum i indskolings- og mellemtrins-alderen.

Bogen er i høj grad fin og pædagogisk, teksten let tilgængelig og humoristisk. Mange illustrationer, størstedelen af børn i færd med at udføre et rekordforsøg, bidrager til det levende og fængende indtryk, bogen giver.

Men er både layout og indhold også forførende? Det må være op til den enkelte at afgøre.

For konceptet taler et klart socialt aspekt, der er gennemført i mange af rekordgenrerne. Det er tydeligt, at de fleste af rekordforsøgene er sket i en større eller mindre gruppe af børn, der har haft det fælles mål at slå rekorden. Det er også tydeligt, at mange SFO’er har haft nogle hyggelige dage ud af at slå diverse rekorder. For konceptet kunne også tale, at vi lever i et konkurrencesamfund, og at børnene ligeså godt kan lære det – jo før, jo hellere…

Men i disse X-Faktor- og MGP-tider ville det måske være godt med det, Ziehe kalder "den gode anderledeshed"? At man som voksen står for noget andet end det konkurrencebårne samvær, børnene selv så rigeligt klarer selv, og som de også opelskes til i rigtig meget af tv’s sendeflade.

Måske er bogen harmløs og hyggelig? Det tror jeg helt sikkert har været hensigten. Men jeg ved ikke, om den er det helt ind i materien…

Uanset om man er for eller imod konceptet, er bogen et rigtig godt bud på, hvordan man gør børn interesserede i at lave og slå rekorder.