Far og datter har lavet en billedbog, som bygger på Aino Tietäväinens drømme, da hun var 3-6 år. I en fusion af børne- og voksentegninger og af fortællinger fra begge får læseren indblik i barnets mareridt – og i den fred, en forstående far kan give ved at være lyttende og tage barnets oplevelse alvorligt.


"Fortæl nu bare. Når man snakker med sin far om den onde drøm lige med det samme, så behøver man ikke længere være bange for den," siger Ville Tietäväinen, og hans datter svarer: "Det hjælper ikke at fortælle. Man kommer bare i tanke om den igen og igen." Faren sætter alligevel genfortællingen i gang med den sætning, som går igen i titlen: "Men så ved du, at det bare er en ond drøm."


Billedsiden er meget særlig i Bare en ond drøm. Barnetegninger af drømmene er sammen med den prisbelønnede illustrators streger elementer i illustrationerne. Illustrationerne har titler, og man kan læse barnets alder på det tidspunkt, de blev skabt. De store illustrationer af drømmene er suppleret med tegneserier i mere afdæmpede grå nuancer, hvor man ser farens ømme håndtering af datterens angst.


Ord og fragmenter af sætninger er brugt som virkemidler, bl.a. som skygger i baggrunden. Det pirrer nysgerrigheden, at de er bevaret på finsk, og de fleste læsere må lade sig trøste med, at det må være et bevidst valg – og i øvrigt leve med ikke at forstå ordene. Man får dog den oplysning, at det er finske drømmetydninger. Resten af teksten er oversat af Siri Nordborg Møller og rummer både den uhygge og den trøst, som illustrationerne også formidler.


Bare en ond drøm er en våd drøm (!) for en freudianer. Der er orme og slanger. Der er vand. Der er trapper, nøgenhed (formidlet i en børneegnet form) og beskidte nisser. I en drøm bliver forældrene bidt af en kødædende plante. Der er nok at tolke på, hvis man som voksen har lyst til det. Har man brug for hjælp, er der en kildeliste til drømmetydningerne, så kan man jo bare gå i gang. Et Jung-citat er også brugt.


Der er ikke bare noget til voksen og barn. Unge vil kunne bruge Bare en ond drøm som en spændende indgang til drømmetydning eller i hvert fald tanken om, at drømme ikke bare er!


For børn er bogen først og fremmest et konkret bevis på, at børn kan bidrage ligeværdigt til en fortælling. At der kan og skal lyttes til børn. Pædagogisk skal man overveje, om BARE EN OND DRØM giver næring til flere mareridt hos barnelæseren, eller om den giver mulighed for at bearbejde læserens egne drømme. I de rette hænder kan Bare en ond drøm blive en drømmebog i mere end én forstand. Ideen om at tegne drømmene og skabe sin egen bog er i hvert fald hermed givet videre.