Det er en imponerende mængde viden, læseren bliver guidet sikkert igennem. Godt hjulpet af en overskuelig indholdsfortegnelse. Illustrationer i farver af f.eks. hjernens dele gør svært stof let tilgængeligt. Overskrifter er markeret med blåt, cases med grønt og fakta med rødt. BARNETS LÆRENDE HJERNE er et opslagsværk, jeg vil vende tilbage til.


De korte cases er for få og følges ikke altid op i teksten. Man kommer nogle gange i tvivl om, hvad forfatterne vil med dem. Nogle steder virker det dog, fordi der er tættere mellem cases, som bliver brugt i den efterfølgende tekst.


BARNETS LÆRENDE HJERNE har en stærk biologisk vinkel. Arven er en ramme for, f.eks. hvor høj eller hvor intelligent miljøet kan gøre os. Mennesket lever under vidt forskellige forhold jorden rundt. I by og på landet. I høje bjerg og ved floder. I ørkener og i egne med permafrost. Forskellige kulturer værdsætter forskellige handlinger. "Et dansk middelklassebarn, der har svært ved at sidde stille og være koncentreret i 45 minutter, har et kognitivt problem, men det samme barn ville i et agerbrugssamfund måske blive set som et aktivt og flittigt barn." Arv og miljø har altså begge indflydelse på de muligheder, vi har i livet.


Motivation og impulsstyring er et emne, som forfatterne vender tilbage til flere gange. Motivationen kan være lyst, nødvendighed, sociale hensyn eller ambition. Det lille barn er lyststyret, men der sker en biologisk modning, som påvirker motivationen.


Naturligvis er der et grundigt kapitel om hjernens udvikling. Både normaludviklingen og defekter beskrives. Det følges op af centrale afsnit om impulshæmning og behovsudskydelse. Beskrivelsen er neutral og tager hverken parti for eller imod det impulsstyrede barn. Alt efter hjernens modning kan andre motiver end lyst styre vore handlinger. Motiverne deles i seks kategorier lige fra ambitionen om at blive dygtig over ønsket om at tjene en højere sag til ønsket om at "pigerne så vil kigge på mig".


Det er pædagogens (og andre primære omsorgspersoners) opgave at lære børn, at lyst ikke er den eneste grund til at gøre noget. BARNETS LÆRENDE HJERNE bruger som eksempel at værdsætte, når barnet gør sine pligter.


Gennem hjernens modning lærer vi at kompensere for vanskeligheder. Man kan have svært ved at styre sit temperament, svært ved at planlægge eller let ved at blive afledt. "At lære at kompensere for egne svagheder er et udviklingsprojekt. At lære egne styrker og svagheder at kende er et livslangt projekt," påpeger forfatterne. De ser ikke styrker og svagheder sort/hvidt. Man kan ikke lære alt, men man kan udvikle sig i en retning mod noget ønskeligt.


Kapitlet om opmærksomhed definerer fire funktioner. Fokuseret opmærksomhed (også kaldet selektiv opmærksomhed) er at kunne arbejde målrettet. Skift af opmærksomhed er at kunne flytte sin opmærksomhed og vende tilbage igen. Delt opmærksomhed er, når man retter sin opmærksomhed på flere ting på en gang. Endelig er der vedvarende opmærksomhed, som handler om at kunne fordybe sig og udskyde udtrætning. De fire funktioner beskrives udførligt.


Spædbørn udvikler deres sociale kompetencer i samspil med deres primære omsorgspersoner. Her spiller spejlneuroner en afgørende rolle. Børn bruger derfor forskellige strategier for at komme i kontakt med de voksne – og med hinanden. Et skema viser forskelle mellem 1) populære børn, 2) afviste, fravalgte børn og 3) oversete, fravalgte børn. De har f.eks. hhv. en positiv, glad indstilling, en hyppigt forstyrrende adfærd og en genert, tilbageholdende adfærd.


Det sidste kapitel handler om udredning. Der tales for og imod diagnoser. Pædagogen vil skulle forholde sig til både diagnoser og til forældrenes reaktioner på, at barn får en diagnose. De to sidste sider har overskriften: "Læreres og pædagogers bidrag til udredning" og har taget højde for ændring af Bekendtgørelse om specialundervisning fra 2012 med.