Du starter med at synge bogens titel fra et lavere toneleje til et højere. Den sidste tone er lys og indicerer en fortsættelse. Fortsættelsen konkretiseres i at gå i gang med bogen i glad forventning om, hvilken oplevelse, Henny Hammershøjs har at byde på.. Den klangfulde titel sammenholdt med indholdsfortegnelsen signalerer, at her er tale om en bog, som er vedkommende og interessant, ikke tynget af for meget teoretisk stof. Tværtimod. Det er meget relevant og spændende at få et godt indblik i psykologen Daniel N. Sterns sensationelle forskning om børns udvikling i de første leveår, en viden medvirkende til, at vi må stille spørgsmålstegn ved både Freuds og Piagets teorier. Denne nye viden er klangbund bogen igennem.

Henny Hammershøj giver udtryk for, at hun ustandselig bliver slået af børns livsappetit og utrolige energi, når de skal lære, hvad det er at være menneske. I bogen bliver du smittet af Henny Hammershøjs dybe engagement i børn. Hun ved, hvad der fanger børnenes interesse, hvordan du når dem musikalsk. Denne viden bygger på egne musiske oplevelser med disse.

En af bogens budskaber er, at du for barnet vil være en betydningsfuld person, når du er i besiddelse af musikglæde, engagement, viden om, hvordan du improviserer og bruger sangens forskellige muligheder. Når du møder barnet, hvor det er, kan imødekomme dets behov, er en god rollemodel og god til at bevæge dig til musik. Grundstenene på barnets lyse og melodiske vej er hermed lagt, en vej der fortsætter langt ud i den blå horisont – den slutter aldrig.

Bogen rummer megen lettilgængeligt viden. Forfatteren giver os en grundig beskrivelse af det 0-6 årige barns udvikling, i relation til den musikalske vej. Hvornår børnene alt efter alder og udvikling kan mestre nogle af musikkens forskellige udtryksformer.

I bogen kan du bl.a. læse om, hvorfor Henny Hammershøj undrer sig over, at hun aldrig har hørt om et vuggestueband, hvorfor mange af de traditionelle børnesange enten er svære at synge eller har en for børn uforståelig tekst. Hvorfor der er så stor forskel på den vestlige kulturs musik og dans, og den indiske og afrikanske kulturs. Hvorfor hun bliver overrasket over at høre en musikpædagog udtale: ”Meget få børn synger spontant”. Du er ikke i tvivl om, at Henny Hammershøjs budskab er, at barnets spontansange er et lige så vigtigt dokument som dets tegninger.
Spontansangen minder om legen ved at være præget af lyst og frivillighed. Det samme gælder rim, remser og rammesange.
Du kan læse om, hvorfor improvisation er så vigtig. Improvisation kræver viden og erfaring og er ikke blot noget tilfældigt, som gribes i den blå luft. Improvisationens modpol er monotoni.

Musikinstrumenter som trommer, marimbaer og rasleinstrumenter bør være almindeligt inventar i vuggestuen/børnehaven ligesom legetøj. Desværre er musik og rytmik lavere prioriteret nu end for tyve år siden. Samarbejder du med børn om musik og bevægelse, får du i bogen en viden, der kan tilføre samarbejdet større glæde også til de børn, som kan være svære at nå. Min forventning til bogen er i høj grad opfyldt. Læs bogen og vær med til at give musik og bevægelse en høj status!