BØRN MED ORGANISERINGSVANSKELIGHEDER kan bruges både i arbejdet med de største børnehavebørn, til støtte i skolen og af studerende. Man behøver ikke have organiseringsvanskeligheder for selv at få et udbytte af de mange gode forslag. Titlen er derfor noget misvisende og vil sikkert afholde mange, desværre. Den brede anvendelighed gør dog, at man er nødt til at sortere kraftigt, alt efter, hvad man vil bruge den til. Bogen er en del af serien "En praktisk guide", og det er den! Der er mange konkrete ideer til at skabe overblik, delvist illustreret med sort/hvide fotos.


Introduktionen er ganske humoristisk. Vi kender alle situationer, hvor vi ikke lige får lagt tingene de rigtige steder eller kommer for sent i gang med en tidskrævende opgave. Herefter kommer en kort gennemgang af de neurologiske forudsætninger for at kunne organisere en kompleks hverdag. Frontallappernes ansvar for, at det ikke lykkes. I hvert fald ikke hver gang. Der er faktisk mange ting, vi skal kunne: holde op med at rette vores opmærksomhed mod ligegyldige, men fascinerende ting. Forberede os på det, der vil komme i fremtiden. Huske, hvad der skete sidste gang. Lave en skridt for skridt-plan for fremtiden. Regne ud, hvor lang tid hvert skridt vil tage. Ændre planen fleksibelt. Rent faktisk gå i gang, udføre og fuldføre planen. Bare for at nævne nogle enkelte ting.


Der er tre grundlæggende organiseringsstile ifølge BØRN MED ORGANISERINGSVANSKELIGHEDER. Der er børn med en visuel organiseringsstil, børn med spatial/komfortabel organiseringsstil og børn med kronologisk/sekventiel organiseringsstil. Vi skal ikke gå i detaljer med, hvad der karakteriserer de tre organiseringsstile. JAGOOs boganmelder kan fortælle, at der ikke var tvivl om, at beskrivelsen af en af de tre organiseringsstile passede endog meget godt på ham.


Det kan være meget godt at sætte folk i kasser, men hvad kan det bruges til? I BØRN MED ORGANISERINGSVANSKELIGHEDER har det bl.a. betydning for, hvilke tasker, penalhuse og arbejdspladser, man skal give børnene (eller sig selv). Få rum eller mange rum? Hurtigt overblik eller systematik? Her bliver det meget tydeligt, at bogen ikke oprindeligt er skrevet til en dansk hverdag. Selv om der er noter om, at det ikke er almindeligt i Danmark, gives der løsninger på, at skoler kræver bestemte ringbind i bestemte farver til bestemte fag. Man får hjælp til indretning af de skabe, som vi nok primært kender fra amerikanske highschool-film. Der er dog også brugbare ideer. En mappe med to lommer, f.eks. En til materiale fra skolen, som skal afleveres i hjemmet. En til materiale fra hjemmet, som skal afleveres på skolen. Andre forslag er henvendt til en bestemt organiseringsstil.


I børnehaven kan kapitlerne om arbejdsområder give stof til eftertanke. De er rettet mod lektielæsning, men kan lige så godt bruges, når man organiserer det store bord i fællesrummet til tegning eller perleplader. Skal hvert barn have en skål med få farver eller er det vigtigere at have overblik over alle farverne på én gang? Prøv at kigge i børnehavebarnets skuffe, hvis det har sådan en. Nogle børn har et stort rod af sten fra legepladsen, hel- og halvfærdige tegninger, den forsvundne brik fra gul stues Toy Story-puslespil og en ejerløs sok. Andre børn har allerede en form for organisering, som medfører, at alt i skuffen tilhører den samme kategori.


Dele af BØRN MED ORGANISERINGSVANSKELIGHEDER er meget detaljerede og udførelsen af planerne kræver en massiv indsats fra pædagoger, lærere og forældre. Der er f.eks. temmelig mange sider om noteteknikker. Kapitlet med det ambitiøse navn "Fremragende studieteknikker" er på den anden side ikke helt spildt på en og anden pædagogstuderende – eller for den sags skyld pædagoger, som ønsker hjælp til deres faglige læsning. Det står jo den enkelte frit for at sortere det fra, de ikke finder relevant.