Børnefællesskaber og familieliv

Bogens pointe er, at både institutioner og familielivet generelt har en store betydning for børnenes udvikling.
BØRNEFÆLLESSKAB OG FAMILIELIV bygger på forskningsprojekter i familieliv og børnefællesskaber fra forskellige institutioner, hvor betydning af køn, familiens sammensætning, opgaver og ansvar bliver observeret og diskuteret.
Forældrenes rolle, indblik i forhold til deres forståelse og muligheder for børnenes deltagelse i daginstitutioner bliver nævnt som nogle vigtige elementer for børns liv. Jo mere viden forældrene har, desto mere går de ind for børns venskaber, samspil og konfliktløsninger på tværs af alder og køn.
Børnehaven er et sted, som kan tilbyde flere sociale muligheder end familien kan.
Bogen gør opmærksom på, at forældrene ofte er optaget af forskellige ting og har et begrænset kendskab til, hvad der udløser konflikter blandt børnene i relationen med andre børn.
Forældrene har brug for, at pædagogerne formidler viden om samspil, konflikter og fællesskaber og ikke kun om forældrenes egne børn.
Ude i institutionerne er der to forskellige definitioner af situationer. Personalet stiller krav til børnene og definerer situationerne på en måde, som ikke altid stemmer overens med børnenes definitioner af situationerne. Når aktiviteterne ikke skaber muligheder for børnene som en gruppe, hvor de selv kan have kontrol med og indflydelse på situationen, kan det skabe konflikter mellem børn og voksne. Bogen gør opmærksom på, at børn har brug for nogle aktiviteter, som ikke kun er en udlægning fra de voksne, men at de selv er medspiller, hvor børnenes forståelse skal stemme overens med de voksnes forståelse for fællesskabet.
I daginstitutioner lærer børnene at forholde sig til forskellige skift og samspil, som skaber konkrete forbindelser og overgang til forskellige steder og relationer, derfor kan børnenes samspil i børnehaven opbygge og nedbryde fælles aktiviteter men også bidrage og afgrænse hinandens muligheder.
Kønnene har forskellige betydning i forskellige samspil, og den måde, børn forstår sig selv og andre, giver forskellige handlemuligheder. Her kan pædagogerne nogle gange med deres forståelse af piger og drenge begrænse børnenes udfoldelsesmuligheder i deres pædagogisk praksis ved at definere, hvad "rigtige børn" og "vilde børn" er.
BØRNEFÆLLESSKAB OG FAMILIELIV synliggør familiens liv, som har central betydning i forældrenes overvejelse med hensyn til valg og dilemmaer af organisering af hverdagene. Her vil aktiviteter, omsorg, fordeling af opmærksomheden og hverdagens struktur blive afhængige af forældrenes resurser. Derfor vil institutionens muligheder for udvikling og den pædagogiske praksis hænge godt sammen med familiens liv. Jeg synes, bogen generaliserer et par steder på baggrund af de interviews, der ligger til grund. Jeg mener, mange forældre vælger at prioritere børnenes behov og sociale relationer højt i forhold tilvalg af karriere og bopæl. Vi ser også flere og flere forældre, der er aktive i daginstitutionens liv og sætter deres præg i daginstitutionens pædagogik.
I bogen læser vi om forskellige metodiske eksperimenter, observationer og redskaber til, hvordan institutionerne sammen med forældrene kan skabe udviklingsmuligheder og styrke børnefællesskaber på tværs af steder og relationer. Disse er noget, pædagogerne kan have med til deres overvejelser, når de planlægger aktiviteter, men de kan også bruge eksemplerne som vidensdeling til lignende problematikker på deres respektive arbejdspladser. Jeg synes, denne bog gør opmærksom på mange vigtige faktorer, som kan forbygges allerede i børnehavealderen i forhold til børns social kompetencer.
Bogen sætter barnet i centrum fra forskellige vinkler og kan med fordel bruges af pædagoger i børnehaver, af studerende, forældre og andre interesserede.
Faglitteratur
Dansk Psykologisk Forlag
Dorte Kousholt
248
Pouran Asadi Rastehkenari
20. juni 2011