Der findes smukke bøger, blændende skrevne bøger, spændende bøger og bøger man bare må læse igen og igen. BØRNEHAVENS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING hører ikke blandt disse bøger. Til gengæld er den med i kategorien over nødvendige bøger og bøger man skal læse mindst en gang. Sin generende rapportform og forstyrrende litteraturhenvisninger (og en 20 siders litteraturliste ud af 100 sider) til trods er dens indhold svært at komme udenom.


Som undertitlen antyder er der tale om en længere liste af forskningsresultater, som læseren gøres bekendt med. Forskning fra de sidste 8 år er medtaget, og det er kun de troværdige undersøgelser, som er sluppet igennem, påstår forfatterne. Det vil naturligvis føre for vidt at referere dem alle her, men de vigtigste må lige nævnes. En del af resultaterne kan synes som almindelig sund fornuft, og det er det også. Det nye er, at der nu er forskningsmæssigt belæg for at påstå f.eks. at:

• Højkvalitetsbørnehaver hæver børns iq og øger deres skoleparathed. Der er "kortvarige kvalitative effekter såvel som længerevarende positive effekter i forhold til børn, der ikke fik tilbuddet om højkvalitetsbørnehaver."
• På lang sigt medfører ophold i højkvalitetsbørnehaver højere indtjening, større andel af boligejere, færre på overførselsindkomster, færre teenagemødre og færre arrestationer for kriminalitet.
• Det bedste kognitive resultat ses ved institutionsstart, når barnet er mellem 2 og 3 år. Negativ opførsel steg for børn, som startede, før de var 2 år – og særligt, hvis de var under 1 år ved institutionsstart ifølge en undersøgelse fra USA. Dog viser en svensk undersøgelse en positiv påvirkning ved start ved 6-12 måneders alderen.
• Op til 30 ugentlige timer i institutioner har ingen negativ effekt, men over 30 timer betegnes det som skadeligt.
   

Og hvad er så højkvalitetsbørnehaver? De er kendetegnet ved:

• Specialiseret uddannelse som pædagog eller personale, som har deltaget i uddannelsesforløb på arbejdspladsen.
• Tid til planlægning, refleksion og evaluering samt supervision.
• Normeringer på mindst 1:3 for børn under 2 år, 1:4 for 2-3 årige og 1:9 for 3-4½ årige (endnu højere kvalitet ved en normering over 1:8). Her spiller pladsen naturligvis også ind, og man kan måle øget stress og øget kortisonniveau, som påvirker langtidshukommelsen og indlæringsevnen.
• Kvalificeret uddannelse. Erfaring viser sig at være vigtigere end uddannelse og forfatterne antyder, at det kan være, fordi de uengagerede pædagoger falder fra, således at erfarne pædagoger kan sættes lig med engagerede pædagoger.
• Aktiviteterne har stor betydning. Højtlæsning har betydning for ordforrådet, leg giver sociale færdigheder, motoriske fritidsaktiviteter giver bedre læsning og (lille) effekt i matematik. Derimod har leg med skolerelevante objekter ingen betydning for intellektuelle kompetencer.
• De fysiske omgivelser kan støtte op om bestemte aktiviteter.
• Forældreinddragelse: der er et langt afsnit om, hvordan den kulturelle kapital, som Bourdieu beskriver den, spiller en rolle for barnet. Kulturelle forskelle mellem institution og hjem har stor betydning.

Det er ikke lutter lagkage. Tidlig start i institution giver flere infektionssygdomme, og der er ingen korttidseffekt af at opholde sig mere ude. 1-2 årige i institution er dobbelt så meget syge i forhold til deres jævnaldrende i dagpleje eller i eget hjem. Det er især øjenbetændelse, mellemørebetændelse, mave-tarminfektioner og influenza. Enhver pædagog kender det af egen erfaring. Derimod er der ingen statistisk sikker forskel på risikoen for astma og forkølelse. Børn af enlige forældre og forældre med kort uddannelse var mest syge. Sygdomsfrekvensen falder ved øget antal kvadratmeter pr. barn, højere gennemsnitsalder blandt børnene og efterhånden som barnet har været indskrevet længere tid i institutionen. Til gengæld havde andre forhold ingen betydning: trafik i nærheden, ventilation og legepladsens udformning. Ikke engang mere udetid kunne begrænse sygdommen. Korrekt håndvask kan reducere diarre med 39 procent.


Der er økonomiske omkostninger og gevinster ved børnehaver. Trods dette er der store samfundsmæssige gevinster ved højkvalitetsbørnehaver. Faldende kriminalitet, mindre specialundervisning, længere uddannelse, højere løn, øget sundhed, mindre belastning af sundhedssystemet.


Dagpleje fylder ikke meget i BØRNEHAVENS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING, men det fremgår, at der generelt ikke er nogen forskel på det følelsesmæssige og sociale udbytte af ophold i daginstitutioner sammenlignet med eget hjem (3-7 årige børn), hvorimod dagplejen giver en signifikant negativ effekt på drenge, hvis mødre har lav uddannelse.


Denne boganmeldelse afspejler bogen: en relativt lang perlerække af dokumenterede kendsgerninger. De er væsentlige at have med som pædagog. Især næste gang, en uvidende debattør påstår, at normering, plads eller uddannelse ikke har nogen betydning. Det har den, og hvis man kan se bort fra det upersonlige sprog og den distancerede holdning til indholdet, så har forfatterne rigtigt meget relevant at fortælle.


"Alt i alt peger resultaterne på, at det samfundsøkonomisk kan betragtes som en investering at sende børn i højkvalitetsdagpasning. Selvom de økonomiske gevinster i dansk kontekst ikke kan forventes at være lige så store som i samfund med et svagere socialt sikkerhedsnet og en mindre tradition for kvalitetsdagpasning, viser forskningen, hvor langsigtet man skal tænke, når man skal vælge kvaliteten af dagpasningen."

Læs rapporten her