Denne suveræne bog var den første af slagsen, da den blev udgivet i 2005. Den er en grundbog i, hvordan man laver læreplaner for børn i daginstitutioner med barnet i centrum, og hvordan man samtidig opfylder de krav, der stilles i Serviceloven omkring læreplaner i daginstitutioner. Den indledes med at forklare forfatterens syn på ”det gode børneliv”, og forklarer hans grundsyn på pædagogisk praksis, samtidig med, at den nyeste forskning på området bruges. Flere gange i bogen pointeres det, at børn ikke skal lære bare for at lære, men at det er den voksnes ansvar at lære børn nye ting på barnets præmisser og i form af leg og barnets egne opdagelser.

Det er vigtigt, at den voksne støtter og vejleder børnene i deres processer og ikke gør læring kedeligt og tvungent så barnet mister lysten til at lære. Et eksempel på læring kan være, at et barn hopper ned fra et bord, de andre børn ser det og følger derved efter og udvider deres leg med fantasi omkring, at det er vand, de hopper ned i. Derved lærer børnene at bruge fantasien, sanserne, spontanitet og at indgå i socialt fællesskab. Her er det på børnenes egne præmisser og pædagogerne kan støtte dem ved at komme med input i form af nye ideer til legen som udfordrer dem, dog uden at overtage styringen. Et andet eksempel kan være at pædagogerne under morgensamlingen, synger bevægelsessange med børnene og udtaler ord og viser begreber tydeligt i børnenes tempo, og samtidig tilgodeser det enkeltes barns behov.


Forfatteren har via praktiske eksempler fra dagligdagen i institutioner og filmen:” Kan man spise huller” (Bjerre m. fl. 2004) gjort bogen levende og spændende at læse. Bagest i bogen er der en oversigt over de scener fra filmen, som forfatteren har anvendt og en beskrivelse af handlingen, så man kan bruge filmen som supplement til bogen. Bogen kan bruges som opslagsværk, hvis der er et bestemt emne som læseren vil vide mere om, i form af indeks ligeledes bagest i bogen.

Kapitlerne er opdelt i emner som for eksempel neuropædagogik, som forklarer hjernens funktioner i forhold til barnets udvikling. Det er vigtigt at vide noget om barnets hjernes udvikling, når der udarbejdes læreplaner, fordi læreplanerne skal tage udgangspunkt i, hvilket udviklingstrin, barnet er på, og hvilke mål i form af læring, man kan opstille for det enkelte barn.


Emner som menneskesyn, værdier, dannelse, som alt sammen hører til det gode børneliv, forklares også grundigt og sættes i forhold til Servicelovens regler om læreplaner i daginstitutioner. Virksomhedsteori og pædagogikken i et historisk perspektiv får læseren også et indblik i, som er med til at give et helhedsbillede af samfundet kontra pædagogikkens mange retninger og udvikling.     
Efter hvert kapitel er der en sammenfatning, som gør det nemt og overskueligt at forstå, huske og sætte det læste i perspektiv og føre det ud i praksis.


Denne bog kan varmt anbefales til både pædagogstuderende, psykologer, lærere og pædagoger som arbejder i daginstitutioner og andre interesserede i ”det gode børneliv” og børns vilkår generelt i forhold til lovgivningen omkring læreplaner, men også i forhold til børns udvikling generelt. Bogen er helt klart en stor hjælp for den enkelte institution, når der skal udarbejdes mål og rammer i form af virksomhedsplan, da de overordnede mål for børns læreplaner kan inddrages.