Det er egentlig utroligt, hvordan dybest set forfærdelige skæbner kan blive til underholdning, sjov, eftertanke mm., når de er flettet ind i god litteratur. Emil fra Lønneberg var en dreng, som blev låst inde i et lille skur af sin rasende far. Pippi Langstrømpe havde en far, som lod datteren være alene, mens han sejlede rundt i verden. Ole Lund Kirkegaards forfatterskab vrimler med dem, de svigtede børn, som i dag ville få betegnelsen udsatte.

Renée Toft Simonsen giver stemme til de fire børn, hvis mor har haft en depression og har druknet sig en vinterdag. Hun har efterladt sig en stor lejlighed, en bankkonto og et afskedsbrev. Lejligheden rummer foruden børnene en papegøje og en voksende mængde rod. Bankkontoen nærmer sig derimod et stort nul, og børnene er efterhånden blevet klar over, at de ikke kan forvente at se deres mor igen. De har to forskellige fædre, men ingen af fædrene har hidtil spillet nogen rolle i deres liv, og det kommer de heller ikke til i bogen.

Under de forhold bliver børn voksne før tid. Kirk på 9 år læser lovstof for at forsvare den lille familie. Den største aktuelle trussel er Kommunetrolden, for de kender godt fremtidsudsigterne for fire børn mellem 6 og 15 år: Bliver de opdaget, vil de blive skilt fra hinanden, uanset om de kommer på børnehjem, bliver adopteret eller kommer i familiepleje. Børnehjem er aldersopdelte, og ingen familie vil lukke hjemmet op for fire børn på én gang.

Tiden nærmer sig, hvor den yngste, Petra, skal starte i skole. Til det formål skal de bruge en voksen, for man kan ikke bare møde op med en lillesøster og sige, at hun er skoleklar. Derfor hyrer de en ung mand ved navn miss Nelly. Han er lige så farverig, som han lyder, og får hurtigt vundet alles hjerter børnenes såvel som læserens. Miss Nelly får Børnene fra Sølvgade til at minde om Bjarne Reuters Bertram-bøger. Hylemorsomme situationer, der opstår af groteske vilkår.

11-årige Katinka er fortællerstemmen i Børnene i Sølvgade. Hun drysser københavnske vejnavne omkring sig, som man skal være lokalkendt for at kunne følge, men samtidig forklarer hun en masse ord, som 11-årige normalt ikke vil kende. Katinka kender dem, fordi hendes liv er anderledes end de fleste af hendes jævnaldrendes. Vi hører fx, hvad det er at skralde, som hun dog advarer mod, fordi det kan være en smule farligt, så jeg vil ikke anbefale nogen at gøre det, før de er 18: Ord som pakkenelliker, brødebetynget, almisser og nådsensbrød får vi også forklaret, ligesom Gandhi og Svanesøen, som er en berømt ballet.

Der er også lidt til de voksne, hvis man bruger bogen som højtlæsning. Den voksne gætter nok før børnene, at miss Nelly har en mandlig kæreste, ligesom der er nogle gevaldige stikpiller til det velfærdssamfund, som ikke kan rumme fire autonome børn. At familien lige netop vælger at ville flytte til Malaga, da jorden brænder for meget under dem i Sølvgade, er en fin reference til den by, hvor forfatteren har sit andet hjem (og som hendes mand har placeret på danskernes verdenskort med sangen af samme navn).

Bogen er med sine ca. 250 sider en omfattende sag, uanset om barnet selv læser den, eller den bliver brugt til højtlæsning. På den måde kræver den meget af sin læser, men historien er delt ind i en indledning, 12 kapitler og en epilog. Den er illustreret og giver mange latterudbrud, som tilsammen gør bogen lettere.

Udgangspunktet taget i betragtning ender bogen lykkeligt. Ikke sådan, at mor lige pludselig kommer op af havet, og Kirk får lov at tage en juridisk afgangseksamen som 10-årig. Men der kommer en afrunding, en forløsning og en afklaring. Og sidste opslag er et rørende billede af de fire børn, som sammen med miss Nelly og hans kæreste kigger ud i Øresund på den flaskepost, de har skrevet til mor.

Skønlitteratur
Politikens Forlag
Renée Toft Simonsen
Zarah Juul
249
Bjarne W. Andresen
5. september 2019

Seneste anmeldelser

Ollies julegave
Skønlitteratur

Tilmeld dig vores nyhedsbrev