Pierre Bourdieu er en af de væsentligste sociologer, ikke mindst for pædagoger. Samtidig er han meget svært tilgængelig, så det er relevant at lave en light introduktion til hans begreber. Det er lykkedes nogenlunde med BOURDIEU FOR BEGYNDERE. Habitus, felter, kapital og klasser er bare nogle af de overskrifter, som antropologen Lisanne Wilken behandler.


Forfatteren stiller selv spørgsmålet, hvor meget en beskrivelse af Bourdieus liv skal fylde. Hun når med rette frem til, at netop hans baggrund er en forudsætning for de teorier, han udviklede. Samtidig viser hans eget liv, at det kan lade sig gøre at bryde med den sociale arv, han ellers lægger så meget vægt på. Postmesterens søn voksede op i en fransk provins med en bondekultur, gik i landsbyskole og talte et lokalt sprog, occitansk.


Jeg husker selv fra seminarietiden, hvor knudrede Bourdieus egne værker var, selv i oversættelse. Det søger BOURDIEU FOR BEGYNDERE at gøre noget ved. Derfor er det tankevækkende, hvordan sproget ændrer sig, lige der hvor teksten går fra beskrivelsen af Bourdieus liv til hans væsentligste begreber. Det bliver simpelthen tungere, uden at det dog skal afholde nogen fra at læse bogen.


De fleste vil nok forbinde Bourdieu med begrebet habitus, som også står centralt i bogen. Habitus er et menneskes samlede baggrund. Hvor man taler om at have en kultur, så er man sin habitus. Habitus er ikke uforanderlig, men den er træg. Felter er de forskellige livsområder, vi hver især agerer i. Andre kalder det sociale arenaer. Kapital er et andet begreb, som får navnet Bourdieu til at ringe hos mange. Økonomisk kapital, social kapital, kulturel kapital, symbolsk kapital og så videre er det, vi har at byde i relationen til den anden.


BOURDIEU FOR BEGYNDERE kommer godt omkring væsentlige sider ved Bourdieu. Jeg vil absolut anbefale den som introduktion til mennesket og sociologen og ikke mindst til hans begreber. Det virker dog generende i en bog for begyndere, at sproget er så relativt tungt, og at forfatteren henviser til så mange andre teoretikere, f.eks. Dreyfus, Giddens, Sartre og Durkheim. Man kan sagtens læse og forstå bogen uden at have læst de nævnte forfatterskaber, netop derfor kunne jeg godt undvære det.