I et enkelt, næsten kontant sprog, fortæller Anne Sofie Allermann om Carls barndom, så man forstår lidt om, hvordan hans barndom var, og hvordan hans møde med musikken forløb. Vi får indtryk af, at Carl var en følsom dreng, som også kæmpede for at opnå sin drøm. Der er valgt nogle fine episoder ud, der giver liv til fortællingen, og som samtidig lader os forstå, hvordan Carl så på sin omverden. Vi hører om Carl, der allerede tidligt har arbejde med at passe på gæssene, og hvordan han senere kommer til at spille i farens spillemandsorkester, der spiller til fester. Vi får også en fornemmelse af, at Carls far ikke taler så meget med Carl om sine tanker og om livet, for Carl synes, at far taler underligt, den aften Carls far fortæller om sine egne forældre. Nok et billede på hvordan forholdet var mellem børn og forældre på den tid.

Teksten er en god introduktion til, hvordan man allerede tidligt kan finde retning for sit liv og sin interesse. Man får helt lyst til at fortsætte bekendtskabet med Carl, når han flytter til København.

Illustrationerne er fantastisk smukke, og man kan se, at de bygger på en grundig research, så tiden bliver gengivet korrekt. Allerede forsatsen fortæller, at i denne bog er musikken vigtig. Her er gengivet et nodeark, men det er fyldt med små tegninger, der passer til et barns liv på landet. Der er stadig sødme i Lea Leténs streg, men der er mere kraft og frihed i farvevalget end i andre af Leténs bøger, farver som klæder denne fortælling virkelig godt. Illustrationerne understøtter teksten, men tilføjer en større forståelse af tiden og af Carls liv. Der er mange detaljer i illustrationerne, man kan tale om, - fx tøj og interiør. De sider, hvor Carls far til en afveksling taler om sine egne forældre og om Carls mor, er holdt i douche farver, der gengiver stemningen præcist.

Bogen kan læses for et barn i hjemmet som en god historie om livet i gamle dage, men den kan også bruges i en indskolingsklasse, der skal introduceres for Carl Nielsen og hans musik. Det vil helt sikkert interessere børnene at høre de små konkrete episoder fra Carls barndom, som de nok bedre kan relatere til, end at Carl Nielsen er en stor komponist. For eksempel den første episode, hvor Carl og hans bror laver musik ved at slå på brændestykkerne i brændestablen med en hammer.