Vi kender efterhånden Anders Morgenthalers dukker Carsten og Gitte fra flere forskellige ting – bl.a. fra tidligere bøger og på DR kan vi se dukkerne komme til live i programmet Carsten og Gittes Vennevilla.


Carsten og Gitte repræsenterer på mange måder et spændende og helt nyt børneunivers; her er der nemlig givet fuld skrue for kreativiteten, de skøre indfald og her finder man en sjældent set humor, der både appellerer til børn og voksne. Gitte er den ustrukturerede, udfarende pige, der laver forhindringsbaner til sin hamster Preben og jokker i leverpostej – og i øvrigt har et overbid der siger spar to, hvilket gør, at hun har en tendens til at savle mange ting til. Carsten er den forsigtige, ordentlige og lettere neurotiske type, der både er overvægtig og lider af eksem. Han er mere til at lege te-selskab med sin skildpadde Else, stryge skjorter og pudse søm.


I CARSTENS OG GITTES BEDSTE HISTOIER er der samlet seks forskellige historier – som Carsten og Gitte indledningsvist præsenterer som deres yndlingshistorier. Ind imellem historierne hører vi lidt mere om, hvad Carsten og Gitte går og laver. De forskellige historier er hver for sig søde og henvender sig til de mindre børn. Det er dog lidt uklart, hvorfor så forskellige typer af historier er samlet i samme bog – og ikke mindst hvorfor figurerne Carsten og Gitte skal være bindeled mellem dem. På den måde placerer bogen sig mellem to stole og skulle have valgt enten at være en rendyrket bog om Carsten og Gitte eller at være en samling af forskellige historier – det er bogens svaghed, og det forvirrer.


Bogens højdepunkter kommer i de passager, hvor Carsten og Gitte folder sig ud.
Carsten og Gitte er et gevaldigt genrebrud i dansk børnelitteratur – og endda et vellykket et af slagsen. Man kan mærke, at humoren kommer fra hjertet, og det er befriende; bogen starter eksempelvis med at erklære, dette ikke er en bog som alle andre, men læserens nye yndlingsbog, og at Carsten og Gitte er læserens nye bedste venner – i hele verden. Bogen slutter med et close-up af de mildest talt ikke særlig pæne Carsten og Gitte med teksten: Stirre, stirre, stirre!


Et anden interessant observation er, at de traditionelle kønsroller er rykket godt og grundigt rundt: Gitte er den, der leger i mudder og samler på slimede snegle, mens Carsten er den forfængelige med hang til husarbejde. Det er dejligt at se, at der bliver rykket på nogle fastgroede stereotyper – og ikke mindst sundt for læserne!