Chop Chop er en robot, lavet af en printplade, en solcellemotor, lidt mere teknik og et par optiske linser øverst og to hjul nederst. Det er bogens første skabelsesberetning, opskriften på Chop Chop, dateret år 2052.

Bogens anden skabelsesberetning, dateret 90 år senere, er beretningen om robotternes genskabelse af mennesket, som de i mellemtiden har udryddet.

Børnelitteratur er ikke altid for nervøse voksne. Denne læser burde have haft et barn ved sin side, men jeg vandrede bare lige ind, for Chop Chop er så sød! Triller lige så let som en rullekuffert, smiler og imødekommer alt og alle med sine store grønne og uskyldige øjne: Hvad kan jeg gøre for dig siger den.

Han er bare kær og sød og bedre til det hele, og så går det, som det går. Siderne affolkes gradvist for mennesker i kedeldragter og erstattes af en mangfoldighed af robotter. Man kan bare begynde at tælle. Også Chop Chop bliver udkonkurreret. Den nye Turbo Go Go Tech kan 10 gange mere end ham, 10 gange hurtigere. Men sød er han ikke.

Chop Chop bliver omprogrammeret og omprogrammeret, triller glad og imødekommende fra den ene funktion til den næste, fra hundepasser til medhjælper i børnehaven. Ligesom freelancere og folk i kedeldragter og med samme kurs, bunden. Det hele tager en krig, men så er det meste også udslettet; enkelt, logisk og kronologisk ombragt, så et barn kan forstå det.

Så er det godt at man har et solcellehjerte. Dér, på bunden, i ruinerne, under den dybe tyste sne.

Og en erindring om noget der mangler, da solen rammer. Mennesket. Især de små. De var sjove!

Og så følger den anden skabelsesberetning, robottens (gen)skabelse af mennesket. Med visse variationer, der måske kan bekymre de bekymrede. Til gengæld er jeg ret sikker på at børnehavebørn vil forstå at værdsætte AIs opgradering af mennesket. Til fulde. De kunne have skabt den selv.

Mit råd: Læs bogen med et barn. Børn er mere nøgterne, ser nogle andre ting, og de vil kunne genkende Chop Chop bedre end voksne. Han har ET-kvaliteter.

Vi skal jo videre i den fremtidsberetning, vi er midt i, børn som voksne. Mens vi forsøger at blive klogere på hvem vi er, hvad vi laver, og hvem der laver os.

Historien er skrevet og illustreret af Linda Bondestam, og sjovt nok optræder forfatteren selv i beretningen om Chop Chop. Det har den enkle årsag at hun figurerer på Chop Chops meget lange CV. Efter en stærkt inspirerende periode som PMer i børnehaven, bliver Chop Chop assistent for en børnebogsforfatter. Jep, det er hende, Bondestam. Og bogen, der arbejdes på, er beretningen om en tapper jordbo, Chop Chop