Marie besøger sin morfar på sygehuset, hvor hun får at vide, at han snart skal dø. Det gør hende ulykkelig, og om aftenen har hun svært ved at falde i søvn. Da hun endelig sover, drømmer hun, at hun falder ned i et hul. Dernede er drengen Moris, som vogter tidens ur. Marie standser uret og vandrer med Morfar gennem tiden. Sammen oplever de Morfars barndom og hans forelskelse i Mormor. De redder Maries mor fra at blive kørt ned som barn. De ser også Mormors begravelse, og Morfar minder Marie om, at ”hvis ikke tiden får lov til at gå, så lever vi jo slet ikke.” Marie opsøger derfor Moris og sætter uret i gang igen.


Titlens D refererer til det bogstav, Marie har lært i skolen, inden hun besøger Morfar. Først associerer hun det til ”dejlig” – ligesom Morfar. Om aftenen ligger hun og tænker på ”D som død”, og i historiens slutning betyder det ”Dejligt Morfar” for hende.


De fleste opslag består af en farveillustration på venstre side og tekst på højre. Illustrationerne er udtryksfulde uden at være sentimentale og klæder fortællingen godt.


Ud over at være en fortælling om at erkende dødeligheden også hos sine kære, giver D FOR MORFAR en god begrundelse for, at tiden går; at den SKAL gå. Der kommer gode og dårlige oplevelser, men uden tidens gang ville ingenting ske.


Sammenligningen med Alice i eventyrland ligger lige for. I D for Morfar er symbolikken meget tydeligere, og en fortolkning og dermed en pointe er skrevet med så store bogstaver, at det knap kan kaldes en fortolkning.


D for Morfar skal meget apropos temaet om tiden læses langsomt og gerne flere gange. Den omsætter store filosofiske tanker til en historie for børn. Hvis de ikke forstår budskabet, kan den voksne højtlæser hjælpe.