Da Børge B blev gennemsigtig
Oktober 2004
Det her er en virkeligt underlig bog! Hvis man er til det skæve, vil man elske historien om Børge B, som ikke er bange for noget som helst, spiser stegt lever og spiller fodbold. Nå ja, faktisk er han bange for en enkelt ting. Der er nemlig et uhyre i wc-kummen. Derfor tisser han ude i haven. Her og der og alle vegne. I tide og utide. Hans forældre sætter en stopper for det. Nu tisser han på toilettet, men han er ikke længere en super-dreng og bliver også mere og mere stille og usynlig for til sidst at blive helt gennemsigtig. Historien slutter lige så underligt, som den begynder: da han skriger sin angst ud, forsvinder uhyret i dybet.
Historien vinder på at være sjov og skør. Børnehave-drenge vil fnise henrykt, når de ser Børge B stå i træerne og tisse. Den er lidt fræk... Tegningerne følger historien godt: de er lidt uhyggelige men først og fremmest mærkelige. Det er godt ramt.
Desværre er der ikke meget mere godt at sige om bogen. Det underlige kan i mange tilfælde have sin egen skæve logik - det er ikke tilfældet her. Måske er historien for kort til, at Morten Ramsland rigtigt kan udfolde sig. Hvis man f.eks. sammenligner med "Muldvarpen der ville vide hvem der havde lavet lort på dens hoved", er den lige så skør og fræk, men der er ikke nogen særlig sjov slutning.
Det her er en virkeligt underlig bog! Hvis man er til det skæve, vil man elske historien om Børge B, som ikke er bange for noget som helst, spiser stegt lever og spiller fodbold. Nå ja, faktisk er han bange for en enkelt ting. Der er nemlig et uhyre i wc-kummen. Derfor tisser han ude i haven. Her og der og alle vegne. I tide og utide. Hans forældre sætter en stopper for det. Nu tisser han på toilettet, men han er ikke længere en super-dreng og bliver også mere og mere stille og usynlig for til sidst at blive helt gennemsigtig. Historien slutter lige så underligt, som den begynder: da han skriger sin angst ud, forsvinder uhyret i dybet.
Historien vinder på at være sjov og skør. Børnehave-drenge vil fnise henrykt, når de ser Børge B stå i træerne og tisse. Den er lidt fræk... Tegningerne følger historien godt: de er lidt uhyggelige men først og fremmest mærkelige. Det er godt ramt.
Desværre er der ikke meget mere godt at sige om bogen. Det underlige kan i mange tilfælde have sin egen skæve logik - det er ikke tilfældet her. Måske er historien for kort til, at Morten Ramsland rigtigt kan udfolde sig. Hvis man f.eks. sammenligner med "Muldvarpen der ville vide hvem der havde lavet lort på dens hoved", er den lige så skør og fræk, men der er ikke nogen særlig sjov slutning.
Skønlitteratur
Carlsen
Morten Ramsland
30
Bjarne W. Andresen
18. oktober 2004