Fortællingen om Carl er enkel. Han skal sove i telt om natten for første gang sammen med sin veninde Fanny, og det imødeser han med skrækblandet fryd. I starten dog mest med skræk, mange overspringshandlinger og undersøgelser af verden uden for teltet. Derfor sover han, som titlen også siger, kun næsten i telt.

Til slut vender alt sig til det bedste, og Carl er blevet lidt mere moden af den spændende og skræmmende nat.

I de kulturradikale dage, dengang PH skrev ÅH ABE, var det holdningen på parnasset, at børnebøger skulle skrives af kunstnere – sådan nogle, der også skrev for voksne. Det er selvfølgelig et synspunkt, der med rigtig god grund kan forfægtes. I tilfældet Ida Jessen, forfatter til Da Carl næsten sov i telt, kan man dog roligt sige, at der er noget om snakken. Hun er forfatter til en lang række titler for både børn og voksne, og hendes enkle og diskrete (men originale) sprog er tydeligt i DA Da Carl næsten sov i telt. Nyd fx dette citat: ”Det er nok bare et pindsvin, der går og pinder og sviner”, eller "Hvad var det for en lyd, der sagde bump".


Bogen har det, der i købmandsslang kaldes "lækkerhedsværdi": Siderne er en smule kraftigere, end det er almindeligt for børnebøger, det gør bogen mere robust i hænderne på den meget unge målgruppe (forlagsmaterialet angiver ingen alder, men mit bud er 3-5 år). I samspil med de smukke og poetiske illustrationer af Hanne Bartholin og Jessens tekst bidrager det til en unik børnebog af høj kvalitet både i sin form og sit indhold.