Hej mor

Så kører den nye telefon

Kan du lige bekræfte, at du har fået denne sms?

Hej Skattefrigg

Den er modtaget

Pas nu godt på den denne gang,

Så den ikke bliver stjålet igen.

Sådan lyder de tretten sms-samtaler, der er citeret i bogen her. Det er samtaler mellem Agnes-Frigg og hendes mor.  De handler alle om, at Agnes-Frigg har mistet en telefon, og nu må moderen give hende en ny. Det gør moderen hver gang. Uden tøven. Men man ved som læser, at Agnes-Frigg allerhelst ville have en invitation, så lillebror Loke og Agnes-Frigg kunne besøge moderen i hendes ny hjem hos Jens.

Det sker ikke. Moderen skriver hver gang, at Jens har travlt, at det ikke lige passer med Jens, eller at hun skal noget sammen med Jens. Ingen invitation kommer, og der er heller ikke noget interesse fra moderen i forhold til, hvordan det går med Loke eller AgnesFrigg.

Fritten, altså Agnes-Frigg kaster sig i skuffelse og trods ud i et forholdsvis selvdestruktivt festliv, hvor vennerne Matias og Viks altid er klar, og hvor veninden Tine også spiller en stor rolle. Det er i dette festliv, Agnes-Frigg får kylet sine telefoner i toilettet eller havnen. Til tider glemmer hun dem i festverdenen eller hos perifere bekendte, hvor hun overnatter. Telefonerne bliver væk. Men moderen køber sig aflad med en ny. Alle tretten gange. Det er en bog med megen humor, men det er også en bog, der er dedikeret til forfatterens mangeårige veninde Nanna. Hun er som Tine i bogen: Hun er en klippe, når det hele falder.

Forfatteren skriver selv i et efterskrift: Jeg håber, at denne bog vil blive læst med et glimt i øjet og et smil på læben men også med Piet Heins ord i ørerne: Den som kun tar spøg for spøg/og alvor kun alvorligt,/han og hun/har faktisk fattet/begge dele dårligt.

En ungdomsbog af en ung forfatter. Livet er ikke let, men gode venner (og en lillebror som Loke) kan holde verdens mistrøstighed i ave.