I indledningen til bogen ”Dansk, kultur og kommunikation” står, hvorfor bogen næsten i sig selv er en umulighed: ”At udgive en grundbog, særlig rettet mod faget dansk, kultur og kommunikation i den nye pædagoguddannelse, kan siges at være et ambitiøst projekt.” Og det er noget af en mundfuld at ville være grundbog til sådan et bredt fag – men som indledningen også gør opmærksom på, så er det en grundbog i den forstand, at den kan danne udgangspunkt for yderligere studier ned i specifikke problemstillinger. Bogen har til formål at give overblik.


Grundlæggende lever bogen op til formålserklæringen: Som læser får man overblik og bliver præsenteret for centrale begreber inden for kommunikation og kultur. Bogens stærkeste steder er de kapitler, hvor den formår at deducere de teoretiske overvejelser og præsentationer ned til praktiske råd og handlingsvejledninger i den pædagogiske praksis (f.eks. i Cecilie Boghs kapital om børne- og ungdomslitteratur).


Der er stor forskel i sværhedsgraden i kapitlerne – fra Mogens Pahus' nærmest meta-teoretiske forholden sig til kommunikation til Helen Arvad Clemensen og Lis Faurholts letlæselige kapitel om mediekultur. Den store variation i sproget og sværhedsgraden kan irritere lidt – ligeledes svier den grafiske opsætning lidt i øjnene; figurerne er nærmest kastet ind og billederne er ikke særlig velvalgte eller sigende i forhold til teksten.


Men det er småting, og det rokker ikke ved helhedsindtrykket af bogen: Der er masser af gods og interessante refleksioner i bogen, og den kan derfor varmt anbefales til undervisere, der søger inspiration til undervisningen – og til de studerende, der gerne vil have samlet dette komplekse fag i én bog.