Når beslutningen om implementeringen af forbedringsarbejde ved hjælp af data er truffet, er det vigtigt, at dagtilbudsledelsen bakker op om og tager ansvar for at øge kvaliteten og udviklingen af praksis, samt at der er sammenhæng imellem indsamling, bearbejdning af data og den fremtidige pædagogisk praksis, så der sikres udvikling og læringsudbytte for alle børn. Ligeledes bør forbedringsarbejdet gøres systematisk i fællesskab og samarbejde med kollegaer og ledelse.  

Inden det egentlige dataarbejde i institutionen går i gang, påpeges det, er det vigtigt at få lavet et fælles grundlag og nogle fælles retningslinjer for, hvad målet med forbedringen skal være, samt enighed om metoden, hvorpå dataindsamling, evalueringen og analysen skal foregå. Såfremt der ikke laves et fælles grundlag med fælles retningslinjer, kan der være en risiko for, at dataindsamlingen blot baserer sig på individuelle skøn og usikre og unøjagtige data, som vil påvirke indsatsen og kvaliteten i det fremtidige forbedringsarbejde. 

Når det egentlige dataforbedringsarbejde er påbegyndt, påpeges vigtigheden af det kollegiale samarbejde ift. kommunikativt at støtte og hjælpe hinanden med at italesætte iagttagelser, initiativer, justeringer og forbedringer, uanset om der er små eller store forbedringer/succeser, eller om indsatsen ikke virker efter hensigten. Det er vigtigt at få bakket hinanden op, så gejsten ved forbedringsarbejdet ikke forsvinder, og kvaliteten og udviklingen fortsat kan øges. 

Selve analysearbejdet af de indsamlede data er en vigtig proces i forbedringsarbejdet, for hvad fortæller de indsamlede data os? Hvad er realiteterne? Hvilke sammenhæng og mønstre er i de indsamlede data? Hvad er vores problemstilling/målsætning? Hvilke opretholdende faktorer spiller ind? Hvilke udfordringer er der? Hvad er den nuværende pædagogiske praksis, og hvad fortæller det forskningsmæssige grundlag os? Til forståelse af udfordringerne og de opretholdende faktorer er det vigtigt at indtage de grundlæggende perspektiver (kontekstuelt, aktør- og individperspektiv), inden en systematisk strategi og praksis implementeres. Dette perspektiveringsarbejde vil derved give klarhed over strategier og uhensigtsmæssige handlemønstre. Når handleplanen er lagt, og implementeringen skal i gang, må man forvente, at det er den mest udfordrende del af forbedringsarbejdet, da nye strategier og tilgange skal indarbejdes. Det er derfor nødvendigt at have et fælles samarbejde mellem ledelse og medarbejdere samt en fælles undersøgende tilgang, for at der kan ske en kvalitativ ændring på trivsel og udvikling i den pædagogiske praksis. Det skal tilføjes, at det er nødvendigt at evaluere efter en given periode og sammenligne nye data for undersøge; om der er sket en kvalitativ udvikling, eller om noget skal justeres for at opnå den ønsket forbedring.

Bogen indeholder absolut brugbar interessant information, som kan være med til at inspirere til en implementering af en datakultur eller justering af en igangværende forbedringsindsats eller genopfriske viden omkring kvalitativ pædagogisk praksisudvikling. Bogen er let anvendelig og kan bruges af de fleste uanset erfaring med dataanvendelse eller pædagogisk baggrund. Bogen er let læselig og nem at gå i gang med, sproget er let forståeligt, og modeller og skabeloner er fint overskuelige. Det skal nævnes, at såfremt man har kendskab til eller har erfaring med at arbejde med LP-modellen, er der mange genkendelige elementer i indholdet, dog kan det være rart at få genopfrisket begreber, strukturer og metoder i forhold til det pædagogiske udviklings- og forbedringsarbejde.