Aziel benytter en metode, som samtidig er en væsentlig pointe i Den faldne djævel: Gud (og dermed både guder og Djævelen) kan kun dræbes, når de er dødelige. Og han ved, at de bevarer udødeligheden, så længe nogen husker dem. Når de andre hel-, halv- og næsten-guder er glemt, er der kun Aziel tilbage. Så vil mennesker tro på ham og gøre ham udødelig. En djævelsk gud og en guddommelig djævel, som han ubeskedent kalder det.

Døden fylder rigtigt meget i Den faldne djævel. Ikke kun gudernes, også menneskenes død. Uden på nogen måde at forherlige selvmord stiller den spørgsmålet, om døden kan være noget godt. Hvis døden forener elskede eller giver en hvile, man ikke finder i livet, er det så kun dårligt at dø? I slutningen af fortællingen vælger hovedpersonen Filips mor, om hun vil tilbage til jorden og livet eller tilbringe evigheden med Filips far. Hendes beslutning giver et fingerpeg om, hvordan forfatteren har det med spørgsmålet om døden som en god eller dårlig ting.

Der er masser af humor i serien Den store djævlekrig, og bind 6 er ingen undtagelse. F.eks. hører vi mere end en gang om en bog med titlen Bibelen som fanden læser den. Det gode og det onde er to begreber, som er svære at bruge, når både engle og djævle har deres rolle at spille i det store spil. Der er f.eks. også en slags himmel for døde djævle, som har været gode. Hvad det så end er.

Humoren tager på ingen måde luften ud af de rædsler, vi møder. Kenneth Bøgh Andersen skriver djævelsk godt, se f.eks. her: Han ser sin fars hytte, som er brændt ned til grunden. I det, der engang var stuen, ligger de forkullede lig af hans forældre. De sortsvedne kraniers munde, som står vidåbne, som om de stadig prøver at skrige og

Her som så mange andre steder i Den faldne djævel er både Filip og læseren i tvivl om, hvor meget der er syner skabt i Filips torturerede sind, og hver meget der er virkelighed, forstået som en tanke hos forfatteren, som jo skaber litteraturens virkelighed sammen med læseren. Får Filip skåret øjenlågene af? Bliver han fanget i en udødelighed i Helvede? Bliver Satinas hals skåret over? Eller er det et mareridt, som slutter, når han vågner? Vi får svarene undervejs.

Hvad vi også får er nyfortællinger af bibelske historier. Den plagede Job har sit opgør med Jahve som resultat af et væddemål mellem Jahve og Djævelen. Den version står i hvert fald ikke i min udgave af de kanoniske tekster. Der er også detaljer ved korsfæstelsen og genopstandelsen, som vi hører via Filip. Og Djævelen ligger som bekendt i detaljen.

Den faldne djævel er fuld af referencer til især kristne myter. Også de nordiske og de græske har fået plads i Den faldne djævel, men man kan sagtens læse bogen uden at være inde i myterne. Det kan endda give appetit på at undersøge, hvad det er for noget med den flod, hvis vand giver glemsel, Lethe i græsk mytologi. Eller hvor inspirationen er kommet fra, når Djævelen tilbyder Filip alt. Lucifer slog ud med armene som en, der tilbød alverden, og det sorte blik syntes pludselig at udvide sig. Hvad ønsker du dig så? Hvis du kunne vælge frit fra alle hylder? Hvad ønsker du dig allermest? Udenfor blev himlen lysere. Lysere. Indenfor blev Djævelens blik mørkere. Mørkere.

Da bind 4, Ondskabens Engel, udkom, troede alle, at det var sidste bind. Senere indså forfatteren, at der var nogle mørke hjørner, vi ikke havde besøgt. Det blev til to bind mere. Heldigvis. Nu fortæller han, at der ikke kommer flere bind. Jeg tror ham. Igen. Desværre.