Marts 2003

HUMOREN HOLDER I BØRNEGYSER
Når en børnebog handler om bloddrikning og mord, så er det fristende at blive forarget. Men når ens søn nærmest uafbrudt ler, og slet ikke synes, bogen er ubehagelig at læse, så må man vel give værk og forfatter en chance.
På Forlaget Carlsen (TIGER-serien) er udkommet ”Den grumme grevinde” af Rune Fleischer, der også har stået for illustrationerne. CARLSEN TIGER er en serie af letlæsningsbøger for børn, der har læst et stykke tid, men nu kræver lidt mere sproglig udfordring.
”Den grumme grevinde” er således også ment som en læsemæssig udfordring til de mindste skoleklasser. Bøgerne har gerne et lixtal på cirka 20. Det har ”Den grumme grevinde” også. 17 er det præcise tal.
Handlingen udspiller sig i to rum. Dels i en bil, som en lille familie kører i, under en ferietur i Rumænien. Dels for flere hundrede år siden, fordi moderen under køreturen læser en ældgammel historie op.
Jeg havde stukket min ældste søn, Lucas på ni år, en håndfuld bøger og bedt ham vælge den bedste. Han valgte ”Den grumme grevinde”.
I bogen er familiens datter, Anna, i centrum – i den del af historien, der foregår i nutiden.
Bogen er fortalt i et vidunderligt muntert sprog; den er på alle sider fængende – og i tilgift byder det lille værk på den morale, at skønhed ikke bør købes for enhver pris.
Men er ”Den grumme grevinde” ikke lige lovlig blodig, tænkte jeg…
”Nej”, mener Lucas, som er placeret i bogens målgruppe, og som oplever handlingen sådan:
”I Rumænien skal Anna og hendes forældre ud at se Grev Draculas slot. På vejen læser Annas mor op, at Dracula i virkeligheden var en pige. I hvert fald er der en bestemt historie, der kommer fra en pige – eller kvinde – nemlig historien om, at Dracula drak blod.
Moderen fortæller, at i nærheden af Draculas slot boede denne kvinde. Hun hed Elisabeth Barthory. Hun havde sit eget slot og var utrolig smuk.
Elisabeth venter længe på, at hendes mand, som er soldat, kommer hjem. Men han er faldet i en krig. Hun venter så længe, at hun til sidst har fået mange, mange rynker.
Så får hun at vide, at hvis hun drikker blod – og helst jomfrublod – så bliver hun fuldstændig som en ung pige igen.
Men det var en uhyggelig måde, hun skaffede blod på.
Elisabeth ansatte nemlig en masse tjenestepiger på sit slot, og hver gang de gjorde bare en enkelt fejl, så blev de pisket ihjel.
Sådan holder Elisabeth Barthory sig ung, lige indtil Kongen finder ud af, hvad der sker. Hans mænd finder næsten 650 skeletter uden for Elisabeths slot.”
Kongen spærrer Elisabeth inde i et tårnværelse, hvor hun, ifølge Lucas, dør af ”kedsomhed”. Men nu har hendes hidtidige liv jo også været ganske dramatisk.
Lucas oplever IKKE bogen som uhyggelig, fordi det vanvittige er ”helt vildt vanvittigt”, siger han, og fordi den lille bog rummer masser af ”skægge ting, de siger”.
Han mener derimod, at det er en fin bog med ”gode og meget sjove tegninger og dejligt store bogstaver”.
”Bogen var både spændende, skæg og let at læse. Det bedste var, når Annas mor læste op”.
Han mener, den skal have fem stjerner, og da jeg også selv tænder på dens humor, og da Lucas ikke efterfølgende har haft mareridt, ja, så får den fem stjerner.
JAGOO anbefaler ”Den grumme grevinde” til børn, der har læst et stykke tid, men nu
kræver lidt mere sproglig udfordring. De kan så få adgang til et par hemmeligheder, som denne anmeldelse ikke har viderebragt. For hvem ved? Måske er historien sand. Og måske sker der underlige ting, da familien skal til at se video-optagelserne fra Rumæniens-turen. I hvert fald lyder bogens sidste ord sådan her – efter at datteren Anna har trykket på PLAY og genset nogle video-klip fra moderens historielæsning:
”Far tav og kørte mod næste motel. Der var måske også en god film i tv. Sådan en om kærlighed eller søde dyr. Bare ikke en gyser.”

Poul Majgaard