"Jeg vil gerne kigge på månen, så den ikke føler sig ensom", siger en dreng med store alvorlige øjne.

Det var 3. gang jeg læste Den nat månen forsvandt højt for børnehaveklassen og det bliver næppe den sidste.

Bogen handler om månen, som bliver så ked af at ingen lægger mærke til den, at den en dag forsvinder helt. Den handler også om pigen Luna.

Bogens illustrationer er udtryksfulde, næsten poetiske og understøtter ikke bare historien, men tilføjer også væsentlige detaljer til fortællingen.

Men Da månen forsvandt er ikke kun poetisk billedbog om den oversete måne. Det er også en bog med fakta om månen og andre himmellegemer, og det gør den til en god oplæsningsbog for en større gruppe af børn med forskellige interesser. Bogen kan også med fordel bruges som inspiration til at tale om tyngdekraft og månens indflydelse på tidevandet, dyr og mennesker.

Den ultimative test af en billedbog er at læse den højt flere gange. Så bliver det tydeligt, om sproget holder, om historien holder, og om man kan blive ved med at opdage nye detaljer i billederne. Den nat månen forsvandt holder, ingen tvivl om det.

"Du skal altså skrive, at bogen er god", sagde mine unge medanmeldere, "at den er spændende, at billederne er flotte, at den er sjov og lidt skør, at det var virkelig godt, at månen kom tilbage igen, og at det faktisk er månens skyld, at jeg ikke er mørkeræd mere." Det er hermed gjort.

Brendan Kearney er både illustrator og forfatter, og hans livslange fascination for himmel, stjerner og stjernebilleder fornægter sig ikke. Kearneys andre billedbøger er vist desværre endnu ikke oversat til dansk. Men det ville da være oplagt.

Forresten kan man finde et farveark med månen på Brendan Kearneys hjemmeside, hvis man skulle kende nogen, der er til den slags.