En personlighedsmodningsproces, som kaldes neuroaffektive udvikling. Vygotskys metode går ud på, at hvis et barn får nederlag eller er i en svært situation, opgiver det sin mestringszone. Her hjælper det ikke at sige: "Du skal tænke dig om", da denne form for hjælp udsætter barnet for stress. Man skal hjælpe barnet til langsomt at udvikle sine evner.

Når et menneskes menstringsevne udvikler sig i barndommen, allerede fra 3 måneders alder og ind i ungdommen, er det vigtig at finde ud, hvor de umodne zoner er og hjælpe barnet med at udvikle det område.

Forfatteren beskriver anatomi og hjernefunktionen med tekster, illustrationer fra forskellige tilstande og paralleliserer med krybdyrenes måde at leve på.

Vi ved, at mennesker er født med en del evner, men nogle evner skal læres ved intensiv stimulering. Sprog er en af de evner, vi er nødt til at lære ved at tale med andre. Vores følelser og tanker udvikler sig parallelt med vores sprogudvikling. Derfor har det stor betydning for barnets relationsdannnelse og sprogudvikling at bruge kropssprog og ansigtsmimik og at vise følelser til spædbørn før den sproglige alder. 

De bedste vilkår, vi voksne kan skabe for børns sprogudvikling, er gennem leg, især for små børn, der ikke kan tale.

Forældrenes tilstedeværelse og fravær spiller en afgørende rolle for barnets hjerneudvikling i de første 3 levemåneder. Det har også betydning for barnets samspilsevner, som bliver anvendt resten af livet. Understimulering i denne tid medfører alvorlige skader på barnets hjernemodning og forstyrrelse i systemet.

Bogen har nogle let forståelige spørgsmål, som kan benyttes til at afklare problemstillingen og dermed hjælpe det enkelte. Der findes nogle aksler, som beskriver den normale og anormale uvikling.

Bogen fortæller generelt sporadisk om Lev Vygotskys teori og pattedyrhjerne- og krybdyrhjernefunktionen uden tilkobling af teorier, hvorfor netop denne teori matcher hjernefunktionen og hvor og hvilke slags neuroaffektive lidelser denne teori kan rette op på i praksis.

Psykologer, psykoterapeuter og pædagoger har en dybere viden om menneskets udvikling, identitetsdannelse, tilknytningsteorier og den primære persons rolle i barnets liv, og dermed har de beskæftiget sig med mange guruer som Freud, Stern, Bolby, Piaget, Mahler mm.

Denne bog med Lev Vygotskys mestringszoner giver læseren et lille indblik i deres faglige viden, og det er ikke en ny viden, som de ikke har prøvet før.
 

Forfatteren skriver, at bogen kan bruges til behandling af både børn og voksne, men den beskæftiger sig hovedsagligt med barnets første leveår, samtidig bliver der stillet nogle spørgsmål, som skal stilles til voksne personer, der lider af personlighedsforstyrrelser. Dette skaber uorden i teori og vejledning, når der ikke er en glidende kobling. Bogens indhold fremstår mere som en fortælling uden evidensbaseret eksempler.
 

Som læser savner man en alsidig faglighed og eksempler fra neurologer, hjerneforskere og pædagoger, der arbejder med patienter med hjerneskader på grund af mangel på stimuli evt. eksempler fra de institutioner, der arbejder med børn og voksne med neuroaffektive lidelser. Dette gør, at bogens indhold står alene og bliver til forfatterens personlige holdning.
 

Forskning har vist, at en stor del af hjerneskader (eller tidlige skader på grund af mangel på stimuli fra forældrenes side) hos børn kan rettes op, først og fremmest, fordi menneskets hjerne er i stand til at udvikle sig hele livet igennem. Derfor bliver barnet stimuleret i vuggestue, børnehave og skolen af mange fagpersoner, som hjælper barnet til at opnå den normale udvikling. Under alle omstændigheder skal en tidlig skade rettes op ved at gå tilbage dertil, hvor udviklingen stoppede.
 

Når nu bogen beskæftiger sig med spædbørns stimulansudvikling, kan den godt bruges i vuggestuer og børnehaver. Der er nogle kompasmetoder i bogen, som beskrives med billeder. Dette kan bruges som opslagstavle for at arbejde lidt anderledes, end man plejer. Det er altid godt at komme væk fra rutinerne. Derudover kan man bruge evt. spørgsmålene til forældresamtaler og støtte forældrene i at blive mere opmærksomme på nogle faktorer, som er vigtige for deres børns udvikling.

Bogen kan evt. også puttes ind i bostedernes programmer for voksne med hjerneskader eller brugere med neuroaffektive lidelser med henblik på regressionsbehandling og se, om denne metode kan give en anderledes effekt. Her kan man bruge spørgsmålene til målgruppen til at øge deres fokus på nogle aktiviteter, der kan være med til stimulere deres underudviklede kompetencer.