Både tekst og billeder veksler fint mellem på den ene side den reale fortælling om drengen Peter og hans leg og på den anden side en fantasyfortælling, hvor der er røvere i skoven og hvor Mimmi er levende og har ægte perler. Historien slutter naturligvis i tryghed i den reale verden; i mormors stue med dukkehus og Tusind og en nat slået op i sofaen.

Det er en god introduktion til fantasy-genren for de mindste børnehavebørn. Man bliver aldrig rigtigt bange, heller ikke som 4-årig. Bogen balancerer fint mellem det lidt gammeldagshyggelige og det tempo, man kan forvente af en bog i 2010. Ved at lade fortællingen foregå i Mormors hus er der intet mærkeligt i potteplanter (azalea, får vi at vide), kakkelovnslåger og det på alle måder gammeldags interiør. Rollerne er også, som de var, før verden gik af lave: Peter er den aktive helt, Mimmi den passive frøken, Fiolito repræsenterer den vilde utæmmede natur barbar og Mormor... ja kun kommer med et glas saft til sidst.

Den korte historie indeholder (lidt) gys, sjove situationer, en forvekslingskomedie, en konflikt og ikke mindst en slutning, som fint runder alle de foregående elementer af. Man må dog gå ud fra, at der stadig er lidt oprydning i vente for Peter efter hans gode leg

Jeg kan varmt anbefale Der er ingen røvere i skoven, hvis man vil supplere nyere børnelitteratur med en let tilgængelig, klassisk bog, som absolut er up to date.