Det offentlige projekt set i et organisatorisk perspektiv består af otte kapitler i tre dele. Den første del omhandler det organisatoriske landskab, anden del de forskellige dimensioner af et projekt og sidste del den organisatoriske kontekst for projektet.

Præmissen for bogen er, at et projekt altid vil befinde sig i en række projektarenaer, som afhænger af projektmålet (effektivitet/kvantitativ overfor faglighed/kvalitativ) og projektgennemførslen (top-down overfor bottom-up). Det giver fire projektarenaer: den politiske arena, effektiviseringsarenaen, den faglige udviklingsarena og den organisatoriske udviklingsarena. De enkelte arenaer vil samtidig være kædet sammen med en række styringsparadigmer, der kommer til udtryk i den offentlige organisation. De fire paradigmer, det fagprofessionelle, det bureaukratiske, New Public Management og det humanistisk-relationelle, har ifølge Mikkel Kaels afgørende indflydelse på, hvordan et projekt organiseres, opfattes i organisationen m.v. En vigtig pointe er, at det ikke altid er det samme paradigme, der er grundlaget for alle projekter i en organisation. Det afhænger bl.a. af, hvem der igangsætter projektet (fx ledelsen eller medarbejderne), hvad der er formålet osv. Bogen præsenterer en model, som kan anvendes til at analysere det enkelte projekts mulige arenaer og paradigmer, og derefter en række opmærksomhedspunkter, som er vigtige i fx projektets opstartsfase, organiseringen, implementeringen m.v. Det giver god mening og er konkret anvendeligt for en projektleder.

Anden del af bogen er på mange måder den mest praktisk orienterede. Her gennemgår bogen i fem kapitler forskellige dele af et projekt. Første kapitel omhandler projektopstarten og fokuserer på projektinitiering, projektformål og målsætninger. De forskellige paradigmer i organisationen har direkte indflydelse på projektets initiering. Inden for den politiske arena vil der ofte være fokus på et stærkt ledelseskommissorium, mens der inden for den faglige udviklingsarena vil være en højere grad af fokus på faglig ekspertise. Det kan forklare, hvorfor der i en projektfase kan opstå uenigheder om et projekts initiering og formål. For er medarbejderne vidende om, hvad der er den styrende baggrund for projektet? Får ledelsen meldt det klart nok ud? Eller er der omvendt tale om et medarbejderinitieret projekt, som er uklart for ledelsen, og hvor formålet skal være tydeligere? Det er afgørende spørgsmål, som modellen kan hjælpe med at stille.

Særligt interessant er kapitlet om projektmodeller, fordi Kaels her kaster nyt lys på, hvorfor den samme projektmodel ikke virker til alle projekter i samme organisation. En del organisationer har vedtaget en særlig projektmodel for alle projekter. Men Kaels pointe er, at projektmodellen må afhænge af, hvilken projektarena projektet befinder sig i, og derfor hvad der er formålet med projektet og hvordan det skal gennemføres. Hvis der ikke er opmærksomhed på projektarenaerne, så kan det skabe stor frustration i arbejdet med projektmodellen. Kaels mener bl.a., at en procesmodel er helt afgørende i den organisatoriske udviklingsarena, fordi det her vil være vanskeligt at anvende en projektmodel, der i sin grundposition er målstyrende og dermed lukkende i sin proces. På den måde er der en klar sammenhæng mellem projektmodellen og projektarenaen.

Undervejs i bogen anvendes en case med et offentligt projekt, som løbende analyseres for læseren. Det fungerer nogle steder udmærket, men bliver samtidig ikke helt konkret nok, fordi det kun afslutter det enkelte kapitel. Det betyder, at læseren selv skal forsøge undervejs i kapitlet at overveje egne eksempler på de enkelte arenaer i projektet. Det havde været en fordel, hvis der havde været flere konkrete eksempler undervejs, som kunne gøre det mere håndgribeligt. I det hele taget kunne jeg ønske mig, at bogen i endnu højere grad henvendte sig til læseren. Der er en række gode anbefalinger til slut i hvert kapitel, men det havde været en fordel med en række refleksionsspørgsmål undervejs, som kunne aktivere læseren i endnu højere grad.

Det er dog vigtigt at sige, at Det offentlige projekt set i et organisatorisk perspektiv er en solid udgivelse, der giver et helt nyt perspektiv på projektledelse. Det vil være relevant at bruge den som grundlag for refleksioner over, hvordan der arbejdes med projekter i organisationen. På den måde kan den give et fælles projektsprog, som ledelse og medarbejdere kan samarbejde om.