Manden, der hed Eg, havde blågrå øjne og brunt hår med grå stænk ved tindingerne. Der hang et lille skævt smil i hans mundvige, som fik ham til at se mystisk og hemmelighedsfuld ud. Han kiggede på mig, som om han ventede, at jeg skulle sige et eller andet. Sådan møder Tanja (som hovedpersonen, den unge pige, hedder her i bogen) den voksne forfatter Knud Eg Nielsen, kaldet Eg. De mødes til en fernisering, hvor Tanjas far udstiller. Alt i familien drejer sig om faderens arbejde, hans humør, hans aftaler - og Tanja følger bare med sine forældre, når de skal til København, når de skal tilbage til de svenske skove, hvor de bor til hverdag, eller når de skal alle mulige andre steder hen. Tanja får et forhold til denne forfatter, de skriver i begyndelsen breve til hinanden (vi er i 1980erne, hvor postvæsenet var den stabile kommunikationskanal mellem mennesker), senere mødes de.

De skriver sammen. Det er en forfatter, der skriver med en kommende forfatter. Tanja skriver digte. Eg skriver mange og floromvundne, poetiske breve til den helt unge Tanja, der skriver tilbage med en sproglig stil, hvor hun søger at skjule, at hun er 14 år. Brevene fra Eg har den voksne Tanja fundet frem som 50-årig, og det er med den helt voksnes blik, der fortælles om den grooming og det overgreb, der fandt sted for den unge Tanja. Gennem fire år stod forholdet på, og Tanjas forældre ser det, men de reagerer ikke. Det var i 1980erne, det var en anden tid, som mange siger. Som læser tænker man, at Eg er et gennemført ubehageligt menneske, der er manipulerende ud over alle grænser. Han får Tanja til at føle sig voksen, men han behandler hende på ingen måde som en voksen og ligeværdig.

Det er den Tanja og Egs historie, der bliver fortalt ind mellem tidsspring til årtusindskiftet og også frem til nutiden. Således får Eg og Tanjas forhold såvel den 14-åriges blik som den refleksion, den voksne Tanja har på forholdet. I et brev fra 2004 skriver Tanja til Eg: Du var voksen og klog nok til at vide, at et forhold mellem en mand på 46 og en pige på 14 aldrig nogensinde ville kunne være jævnbyrdigt. Du var voksen nok til at forstå, at det, du gjorde, ville få konsekvenser for resten af mit liv. Det synes jeg som et allermindste, at du skal påtage dig et ansvar for.

Det er en helt særlig bog, der er ganske vanskelig at sætte i en bestemt genre, og det er umuligt angive en bestemt aldersgruppe blandt læserne. Bogen indledes med et citat fra Vigdis Hjorts roman Arv og miljø. Her står: At ingen af jer på noget tidspunkt har spurgt mig om min historie, har jeg oplevet og oplever jeg som en stor sorg. Tanja har det på samme vis som Vigdis Hjort. Ingen har talt med hende om forholdet til Eg. Hendes forældre har ikke taget del i den del af hendes liv. Det er en bog, der kan læses som et indlæg i MeToo-debatten, den kan læses som en SugarDaddy-roman, hvor det tydeligt fremgår, hvor stor skade man kan få af et forhold, der på ingen måde er jævnbyrdigt. Det er også en roman om en kvinde, der har taget sit liv på sig. Tanja tager opgøret med sin fortid, så godt det er muligt.

Det er et opgør, hvor ikke blot Eg bliver anklaget. Også alle de andre voksne, der stod og så på, er skyldige.

P.S. Og så skriver Ulrikke Seidler Gernes fremragende.