Døden er for mange stadig et svært emne at tale med barnet om. Heldigvis er der mange billedbøger, som hjælper den voksne med at nærme sig en snak om døden. ER DØDEN EN REGNBUE? er en af disse bøger.


Emilys mormor er gammel og træt. Emily og mor ved godt, at hun skal dø. Emily sidder oppe om natten og hører derfor, at døden banker på døren og kommer ind. Hun bemærker, at Døden er så dyster og prøver at muntre ham om. Det fører til en samtale om, hvorfor man skal dø. Hvad der sker, når man dør. Døden har slet ikke svar på alle Emilys spørgsmål, og han synes selv, han har en hård opgave. Folk beklager sig jo altid.


Emily foreslår døden, at han kan smide den sorte kappe og iklæde sig lys. Der sker en forvandling, som gør døden (både figuren og Mormors konkrete død) til en fredelig og varm oplevelse: "smukkere end funklende stjerner på en mørk himmel, blødere end bølgers kærtegn på stranden og mere fredsommelig end stilheden selv, det var døden blevet."


På den måde flytter ER DØDEN EN REGNBUE? fokus fra de dramatiske billeder, børnene kan have fra spil, film osv. til det at sove stille ind. Mormor bliver jo ikke ramt af en faldende klippeblok som i en Disneyfilm, hun er træt af dage og møder døden som noget naturligt og måske endda med et lille smil?


Pia Thaulows illustrationer passer virkeligt godt til historien. Hendes akvareller får både det dystre, det lidt uhyggelige og det varme (man fristes til at skrive livsbekræftende) frem. Kender man historien, kan man nemt genfortælle den, mens man støtter sig til illustrationerne. Teksten er nemlig lidt lang. Den lægger op til langsom læsning, så der er tid til eftertanke. Det skal der være. Til gengæld tror jeg også, at det er en bog, som børnene vil spørge efter at få læst mere end én gang.