Et hus til alle & Store drømme

Katrine Marie Guldager kan noget med at koge store, smukke pointer ned til noget, der på ingen måde virker påtrængende, men helt, helt jordnært og hverdagsagtigt. I Et hus til alle er Frøken Ignora, bogens hovedperson, ikke god til rundbold, og bliver derfor altid valgt sidst. Og da hun finder på en alternativ leg, at bygge huse af brædder, finder hendes venner, Georg og Nina - der nok mest er hendes konkurrent i jagten på Georg – pludselig ud af, at kun de fineste huse må blive stående, mens de smås skal rives ned. Ignora konkluderer:
: ”… det er altid noget med nogen, der ikke er gode nok, eller nogen, der ikke må være med”.
I bogen Store drømme er Ignora ikke den entydigt retfærdige pige, vi kender fra Et hus til alle. Hun vil gerne være skuespiller, men må kun være træ i skolekomedien, mens Nina – ja, igen Nina – skal være prinsessen, der vindes af Georg. Ignora lider alverdens kvaler, men hendes fiskehandler (ikke hendes far, hendes fiskehandler), trodser hendes X-factor-drømme:
"Helt ærligt, Ignora. Vil du gerne have at en hel masse mennesker ser på dig. Eller vil du gerne være god til noget? For det er to forskellige ting."
De to bøger – og hele Ignora-serien – tilhører mini-roman-genren, vistnok en til lejligheden opfundet genre, men de små bøger lever ganske op til roman-genren, de er tunge af eksistentialistiske overvejelser og paradokser, som man vel ellers kun finder i ”stor-romaner” som Brødrene Løvehjerte og Harry Potter, men pakket ind i den noget lettere og mere diskrete mini-genre, og med lune og præcise indblik i barnets (og den voksnes) dilemmaer. Hvor langt skal man gå for at bevare et venskab? Hvor langt kan man tillade sig at møve sig frem på andres bekostning for at nå sit eget mål?
Det er meget dygtigt gjort.
Universet er let absurd, som hos Ole Lund Kierkegaard, f.eks. er der som nævnt ingen far, men en fiskehandler i Ignoras liv, ingen mor, men fem katte.
Charlotte Pardis tegninger understreger den lette absurditet og blander ligesom teksten humor med grumheden i de dilemmaer og kvaler, børnene og især Ignora kommer ud for.
Navnet Ignora, eller Frøken Ignora, som hun typisk kaldes, er sandsynligvis afledt af udsagnsordet "at ignorere”, som ifølge Den Danske Ordbog betyder: "lade som om man ikke kender eller ved besked om; være ligeglad med”. Et meget kryptisk og tvetydigt navn til en hovedperson i en børnebog. Men igen et eksempel på, at man ikke finder mange bøger som denne på bogmarkedet.
Universet er let absurd, som hos Ole Lund Kierkegaard, f.eks. er der som nævnt ingen far, men en fiskehandler i Ignoras liv, ingen mor, men fem katte.
Charlotte Pardis tegninger understreger den lette absurditet og blander ligesom teksten humor med grumheden i de dilemmaer og kvaler, børnene og især Ignora kommer ud for.
Navnet Ignora, eller Frøken Ignora, som hun typisk kaldes, er sandsynligvis afledt af udsagnsordet "at ignorere”, som ifølge Den Danske Ordbog betyder: "lade som om man ikke kender eller ved besked om; være ligeglad med”. Et meget kryptisk og tvetydigt navn til en hovedperson i en børnebog. Men igen et eksempel på, at man ikke finder mange bøger som denne på bogmarkedet.
Bogserien, som de to bøger kun er en lille del af, er rettet mod børn i indskolingen og på mellemtrinnet, mellem 2. og 4. klasse, men andre kan også have glæde af at læse den eller høre den læst op.
Jeg ved, Ignora-universet bliver flittigt brugt i folkeskolen allerede, og med god grund, der er meget at hente her, både rent litterært, men også i forbindelse med kreative udfoldelser og diskussioner i forhold til klassens trivsel.
Bøgerne og serien får de varmeste anbefalinger med herfra.
Jeg ved, Ignora-universet bliver flittigt brugt i folkeskolen allerede, og med god grund, der er meget at hente her, både rent litterært, men også i forbindelse med kreative udfoldelser og diskussioner i forhold til klassens trivsel.
Bøgerne og serien får de varmeste anbefalinger med herfra.
Skønlitteratur
Alinea
Katrine Marie Guldager. Illustrationer: Charlotte Pardi
2
Bianca W. Johannson
28. april 2014