Det handler om valg. Pædagoger træffer valg på andres vegne hele tiden. Etik og værdier i pædagogers arbejde kan kvalificere disse valg. Der er ingen lette genveje til hurtige svar i bogen, som til gengæld byder på baggrund, forskellige opfattelser af etik og værdier og en samling relevante cases, som kan hjælpe pædagogen med at få afklaret sin egen etik og sine egne værdier.


Jørgen Husted er tidligere medlem af Det Etiske Råd og har medvirket i formuleringen af de professionsetiske værdigrundlag hos hhv. BUPL og SL. De professionsetiske dokumenter bliver både gennemgået og refereret til i Etik og værdier i pædagogers arbejde.


Med afsæt i de professionsetiske grundlag bliver en række værdier afdækket: Respekt og omsorg, selvbestemmelse, autonomi, selvstyre, selvansvarlighed og selvudvikling. Flere af værdierne ligger tæt på hinanden, men netop detaljen er vigtig for at holde tingene adskilt.


Omkring det gode liv er Jørgen Husted meget klar i mælet: ”Et godt liv er et liv, der er godt for den, hvis liv det er, hverken mere eller mindre.” I det hele taget er man sjældent i tvivl om, hvad filosoffen selv mener, men det fjerner ikke ansvaret fra læseren. Han pointerer nemlig ofte, at det er den reflekterede beslutning, som er målet. Man skal kunne forklare, hvorfor man er nået frem til det resultat, man er.


Nogle ting er gode, alene fordi vi synes det. F.eks. kan en tur i Tivoli være god, fordi den besøgende synes det. En matematisk opgave er kun godt løst, hvis den er løst rigtigt. De to eksempler viser hhv. subjektivisme og objektivisme og er centrale i forståelsen af det gode liv.


John Stuart Mill refereres for tre idealer for udvikling: Det sociale ideal (at man skal være omgivet af forskellige værdisæt for at udvikle sit eget), det politiske ideal (dialog, ytrings- og diskussionsfrihed, muligheder for at eksperimentere) og det personlige, etiske ideal (personlig medbestemmelse). Det er de helt store begreber, som kommer på bordet, og de gøres håndgribelige med mange eksempler, som dog først i bogens sidste del er specifikt relateret til pædagogisk praksis.


Et stort afsnit i Etik og værdier i pædagogers arbejde omhandler lighed og retfærdighed. Er lighed det samme som lige resultater eller lige muligheder – og hvad er lige muligheder? Der er f.eks. forskel på fair behandling (alle får lige lang ventetid og den første ledige læge på skadestuen) og retfærdig behandling (den alvorligt sårede kommer foran i køen og behandles af specialisten).


For pædagoger er begrebet fortrolighed særligt relevant. Det hører under privatlivets fred, men det er andet og mere end det. Grænserne går heller ikke (kun) ved vores tavshedspligt. Som pædagoger bevæger vi os i ”det professionsetiske minefelt” mellem fortrolighed, autonomi, privatliv og hjælpepligt. Vi kommer let til at træde på den ene mine for at undgå den anden.


Som hjælp til at håndtere det dilemma har Jørgen Husted udviklet det professionsetiske hjul. Hjulet består af tre hovedområder: Pligter, konsekvenser og idealer. De har deres afsæt i hhv. pligtetik, konsekvensetik (repræsenteret ved nytteetik) og dydsetik, som bliver grundigt gennemgået. Hvert hovedområde har et sæt værdier, man i særlig grad skal forholde sig til. Pligtetikken spørger til at respektere autonomi, undgå skade og behandle retfærdigt. Nytteetikken spørger til at fremme selvbestemmelse, fremme udvikling og fremme trivsel. Dydsetikken spørger til at handle med omsorg, integritet og etisk ansvarlighed.


Etiske overvejelser i forbindelse med en beslutning skal nå rundt om alle spørgsmål. ”Ved stillingstagen til et etisk problem skal pædagogen dreje hjulet hele vejen rundt. I hver enkelt dimension skal hun overveje princippernes grunde for og imod valgmulighederne.” Det betyder ikke, at man skal tage lige meget hensyn til alle værdier – det kan man sjældent. Derimod skal man træffe kvalificerede valg. Det ses også af, at de professionsetiske dokumenter hos BUPL og SL ikke forholder sig til ét af de tre hovedområder. De forholder sig til alle tre.


Undervej i sine overvejelser skal man holde to spørgsmål adskilt. "Hvad bør jeg gøre?" og "Hvordan bør jeg gøre det?" er to spørgsmål, som er afhængige af hinanden men alligevel ikke må blandes sammen.


Etik og værdier i pædagogers arbejde beskæftiger sig med pædagogers egen etik. Det er ikke en hjælp til, hvordan man støtter børn og unges (og andre brugeres) udvikling af etisk og moralsk tænkning. Begrundelsen findes sandsynligvis i en af de teoretikere, som gennemgås: Lawrence Kohlburgs teori om seks trin i udviklingen af moralsk tænkning. De to første trin er barndom, og på første trin er motivationen at undgå sanktioner. På andet trin er motivationen at opnå egen fordel: "Hvis jeg hjælper dig, så hjælper du mig en anden gang." Ifølge den teori er det først i ungdommen, at mennesker begynder at udvikle etisk tænkning, som vi forstår det.


De første ca. 300 sider er meget alment om etik og værdier. De kan være nødvendige for at forstå baggrunden for de cases, som sidst i bogen gør det specifikt for pædagoger. Man kan læse let hen over det almene stof, hvis man i forvejen har en generel viden, eller hvis man har læst andre af Jørgen Husteds bøger, f.eks. Etik, moral og værdier eller Etik og værdier i socialt arbejde, som lægger sig meget tæt op af Etik og værdier i pædagogers arbejde. Mange af kapitlerne og de tilknyttede eksempler er gentagelser.


Når det professionsetiske hjul står så centralt i bogen – og med rette – er det ærgerligt, at der ikke har været rum til at trykke den op en flap, ligesom den blev i Etik og værdier i socialt arbejde. Man kan med fordel lave en skitse af hjulet og have liggende ved siden af, når man læser cases, som benytter sig af det. Og i øvrigt genbruger skitsen, når man i sit daglige arbejde bruger hjulet som værktøj i sine beslutninger.

Til hvert enkelt kapitel er der forslag til supplerende litteratur.