Det er på billedsiden, Eventyrbogen skiller sig ud fra andre eventyrsamlinger. Illustrationerne er overvældende, stemningsfyldte og detaljerede. Teksterne tilføjer ikke noget væsentligt nyt, hverken i udvalget eller udførelsen. De 25 eventyr er genfortalt med respekt for tidligere versioner og afspejler samtidig forfatterens lyst til at fortælle sin egen udgave. Stoffet er hentet fra bl.a. brødrene Grimm og Asbjørnsen & Moe. Bogen er gennemillustreret, der er ofte flere illustrationer på det samme opslag, 175 er det blevet til.


Når illustrationerne får lov til at brede sig over mere end en side, kommer de til deres ret. Der er ikke nogen decideret dårlige illustrationer, men de små vignet-agtige tegninger bliver flere steder lidt todimensionelle. Det skal ses i kontrast til de øvrige illustrationer, som præger Eventyrbogen med deres høje kvalitet.


Mange eventyr lider under, at de stammer fra en tid, hvor fortællekunsten fyldte mere. Der er et hav af navne, historiernes enkelte dele hænger ikke altid logisk sammen og de kan være svære at huske. Sådan er det også i Eventyrbogen. Det kan derfor være en god ide at læse den samme historie flere gange eller endda lære den udenad, så man som fortæller har overskud til at reagere varieret på børnenes fokus.


Illustrationerne tjener naturligvis til at fastholde og huske eventyrene. Samtidig kan Eventyrbogen blive et opslagsværk i trolde, jægere, konger og situationer, som ikke kun knytter sig til det bestemte eventyr, den enkelte illustration er skabt ind i. Børnene vil finde deres favoritopslag og vende tilbage til dem. Det kan f.eks. være Snehvide, som lokkes af det flotte røde æble, holdt frem af en kone med en beholder med mystiske og spændende tingeltangel på ryggen.


Min egen favorit er ulven, som står og lurer på Rødhætte. Man ser Rødhætte ovenfra, hun ligger på knæ i sollyset med hænderne fulde af blomster og er derfor helt forsvarsløs. Det er tydeligt, at hun vil få besvær med at bære både den store buket og den overfyldte kurv, som står ved hendes side. I mørket står ulven, som også kunne være en varulv eller Djævlen himself! Ørerne (hornene?) fremadrettet, munden med de spidse tænder åben. En stor kontrast mellem de to figurer.


Man kan ikke sige "Peter Madsen" uden samtidig at nævne hans store projekt, tegneserien Valhalla. Man genkender også stilen fra de nordiske guder i Eventyrbogen. Nogle steder kan man endda komme i tvivl om, hvad det er man ser: Er det Nordenvinden eller tordenguden Thor, der raser? Er det trolde eller jætter, som de forskellige hovedpersoner besøger? Ligner Askepot ikke mistænkeligt meget jættekvinden Skade, som har et stormfuldt ægteskab med asen Njord? Det gør ikke noget. Illustrationerne tjener til fulde deres formål, og så er der også lidt ekstra at lede efter for nørderne.


Peter Madsen fortæller over syv minutter om Eventyrbogen i et videoklip, som kan ses på Youtube eller på forlagets hjemmeside:
https://www.youtube.com/watch?v=v8-gOZKWrv0.
Skønlitteratur
Alvilda
Peter Madsen
208
Bjarne W. Andresen
13. december 2014

Seneste anmeldelser

Tilmeld dig vores nyhedsbrev