Det er virkelig en sympatisk mission, Henrik Dressbøll er ude på i Få det til at ske. Vi har alle oplevet frustrationerne over, at der ikke bliver fuldt op på aftaler, at de gode intentioner aldrig bliver til konkret handling, eller at større indsatser i alt for høj grad bliver afhængig af den enkelte. Det forsøger Dressbøll at gøre op med ved i fem kapitler at introducere læseren for problemet, analysere det på baggrund af relevant teori, udvikle en række værktøjer og gennemgå dem, så læseren selv kan afprøve dem i praksis. På den måde er bogen i høj grad en anvendelsesorienteret udgivelse. Som supplement til bogen kan også tilkøbes et facilitatorsæt med dialogkort, modellerne i stort format m.v. På den måde henvender den sig både til lederen, der vil have større indsigt i, hvordan der kan arbejdes med bl.a. forandringsledelse; og den henvender sig i høj grad også til dem, der drømmer om at arbejde med faciliteringsprocesser som grundlag for at gennemføre forandring.

Selve bogen er som sagt opbygget i fem kapitler. De to første gennemgår dels udfordringerne med at gennemføre forandringer, og hvorfor det er så svært. Her arbejder Dressbøll i første omgang med at komme fra intentionernes rige til handlingernes rige. Dvs. hvordan kan vi sikre, at vi gennem forandringsledelse er med til at understøtte konkrete handlinger. Her mener han, at vi er nødt til at tænke på os selv som adfærdsledere, der både er med til at skabe mening, brugbarhed og effekt. Udfordringen er dog, at vi som mennesker grundlæggende er vanedyr. Derfor vil de fleste som udgangspunkt have det vanskeligt med (for store) forandringer. Det er vigtigt at anerkende, og derfor fokuserer Dressbøll på, at vi i høj grad skal arbejde med mikrohandlinger, motiverende kommunikation og feedback. På den måde kan vi sikre os, at vi får alle i organisationen med og ikke øger modstanden. Undervejs i bogen suppleres der med en række cases, som forsøger at gøre det abstrakte mere konkret. Det fungerer godt de fleste steder, selvom det som læser nogle gange kan være vanskeligt at se den røde tråd. Måske det hænger sammen med, at det vigtige for Dressbøll i høj grad er de konkrete værktøjer, mens baggrunden mest er relevant at dykke ned i, hvis man ønsker en dybere forståelse. I hvert fald bliver det lettere at forstå, når vi kommer til tredje kapitel, hvor den konkrete teori. Samtidig udmøntes teorien i konkrete grafiske fremstillinger som fx adfærdshjulet. Det konkretiserer ret præcist idéen om mikrohandlinger, og vil helt sikkert kunne anvendes som et visuelt redskab.

De sidste to kapitler er de to mest praktisk orienterede. Her præsenteres den konkrete metode, som inddeles i en adfærdsanalyse og et adfærdsdesign dvs. intention og handling. Gennem en række konkrete skridt (fx forbedring, forhindring, forstærke, fastholde og forankre) viser Dressbøll, at man kan arbejde særdeles procesorienteret med forandring. Bogen indeholder også en logbog, hvor man kan notere erfaringer og refleksioner undervejs.

Få det til at ske er en ambitiøs bog, der ingen steder går på kompromis med beskrivelse af teori, metode og værktøjer. Det gør det i høj grad til en praktisk anvendelig bog, som gør det muligt at arbejde meget konkret med forandringsledelse. Men fordi den er så ambitiøs, så vil den også skræmme nogen væk. Det kræver tid og fordybelse at sættes sig ind i metoden og værktøjerne, og det er formentlig mest realistisk, at det er nogen i organisationen, der har en del af deres tid dedikeret til at arbejde med forandringsprojekter. Det er dog også muligt at bruge dele af værktøjerne i mindre skala. Og under alle omstændigheder kan alle finde inspiration til arbejdet med, at de gode intentioner bliver omsat til konkret handling.