Inga er stadig lærerstuderende, da hun til sin overraskelse bliver kaldt til samtale på en efterskole for sent udviklede og bogligt svage elever. Skolen ligger tre timers kørsel fra Hovedbanen, hvor den sidste halve time foregår i bus. Inga ankommer på en solbeskinnet dag i maj. Til trods for, at hun for bare to måneder siden ikke vidste, om hun overhovedet ville være lærer, vækker lyset i lærerværelset, den friske luft og roen fra den øde skolegård og den venlige stemning på lærerværelset, hvor der bliver budt på jordbærkage og stempelkaffe, en tro på sig selv og optimisme i Inga. Men allerede på hjemturen fra mødet skifter stemningen. Ingas iboende usikkerhed og tvivl på sig selv bliver implicit åbenlys, da hun ved busstoppestedet møder en ældre mand, der sender et hovedrystende indforstået blik til Inga med kommentaren – De er på tur i dag. Heldigvis!


Inga bliver tilbudt jobbet, og med et fingerknips bliver hendes vante omgivelser udskiftet. Hun er nyuddannet lærer, får stillet en lærerbolig, i form af et hus, til rådighed, og bliver kontaktlærer for 4 drenge. Undervisningsforløb, pædagogiske termer, didaktik, kognition og dannelsesteorier driver rundt i Inga som herreløse luftskibe.


Faste pladser er Anita Krumbachs første voksenroman, der handler om en ung kvinde Inga, der kæmper med at finde sin plads i livet. Hvor hører hun til? Hvad er det, hun skal leve op til, er det andres forventninger eller er det hendes egne? Hvad er det egentlig hun vil? Og hvilken betydning har de valg, hun træffer for sig selv og hendes omgivelser?


Romanen veksler mellem at beskrive Ingas oplevelser med elever og kolleger på efterskolen, og med hovedpersonens tilbageblik på minder og situationer, der mest involverer hendes farmor, men også indbefatter relationer til mennesker, som Inga er stødt på op igennem sin opvækst og ungdomsår. Romanen behandler temaer som usikkerhed, angst, ensomhed, forelskede, svigt og venskaber.


I slutningen af Faste pladser, hvor Inga ikke længere arbejder på efterskolen, fornemmer man, at Inga er nået frem til en vis erkendelse af, at livet midt i sit kaos altid har et sted med faste pladser. – Det er en tryghed, tænker Inga. At vide, at der på familiens store stamtræ er en lille gren forbeholdt hende.


Romanen er en identitets- og udviklingsroman, og den vil kunne læses og bruges i de ældste klasser i grundskolen. Eleverne i 9. klasse står selv over for et kommende skift. Efter 9 år i grundskole skal de vælge, i hvilken retning deres ungdomsuddannelse skal gå, som også er basis for en videregående uddannelse. Et sådan skift er en stor omvæltning, som kan få betydning for hele ens opfattelse af sig selv som menneske. Eleverne vil bl.a. derfor kunne identificere sig med nogle af de dilemmaer, som hovedpersonen Inga står i. Hvem er jeg og hvad ønsker jeg at blive?


Bogen har passager, der er svære at forstå og som lader læseren tilbage med en masse uafklarede spørgsmål. Der kan derfor med stor fordel arbejdes i dybden med analyse af bogen, hvor eleverne skal have mulighed for at stille undrespørgsmål, gerne på tomandshånd med en pædagog eller en god kammerat. FASTE PLADSER kan bruges som afsæt til den dybe samtale om, hvad vi vil med vores liv. Pædagogen kan vælge at tilføje sin egen livshistorie ind i samtalen eller holde sig til det neutrale – bogen som det fælles tredje.


Faste Pladser kan naturligvis også bruges fælles på klassen, så alle sammen med pædagogen og/læreren kan diskutere og debattere, hvad fortællingen/de enkelte passager mon vil fortælle os som læsere.


Faste pladser, der langt hen ad vejen er en selvbiografisk fortælling, tager afsæt i elementer fra forfatterens egne oplevelser, som nyuddannet lærer for 25 år siden. Lærergerningen forlod hun med jobbet på efterskolen, og har siden uddannet sig til illustrator og forfatter. I dag arbejder hun som forfatter, - måske har hun fundet sin faste plads i livet.