I bogen Fejl og forsoning i organisationer undersøger Camilla Sløk, hvordan organisationer håndterer fejl, og giver et bud på, hvordan de kan blive bedre til at komme videre, når fejl opstår. Det gør Sløk ved i bogens to dele først at arbejde med fejlen som begreb og derefter i anden del at undersøge begrebet tilgivelse. Det giver tilsammen et godt fundament for at forstå, hvad der ligger til grund for de udfordringer, som organisationer står overfor, når der sker fejl. Som læser kan man dog savne en lidt mere tydelig rød tråd i bogen, når de enkelte emner præsenteres.

Første del af bogen handler som sagt primært om, hvordan vi kan forstå fejl. I den forbindelse undersøger Sløk, hvad vi forstår ved begrebet ansvar, fordi vi ofte har et behov for at kunne pege på, hvem der havde ansvaret for, at fejlen opstod. Sløk er inde på, hvordan vi sprogligt ofte forsøger at omtale årsagen til en fejl som konkrete hændelser, mens der i virkeligheden kan være mange bagvedliggende årsager som fx besparelser, erhvervsinteresser eller lignende. På den måde kan fx ledere eller politikere undgå at tale om konteksten for fejlen og i stedet placere ansvaret et enkelt sted, fx at it-programmet ikke fungerede, eller at en bestemt person lavede fejlene. Udadtil er ansvaret dermed placeret et bestemt sted, og ledelsen eller politikerne kan vise handlekraft ved at stoppe it-projektet eller fyre en medarbejder, mens den egentlige årsag til fejlen som regel ikke er fundet. På den måde kan organisationer fortsætte med at fejle, uden at der bliver taget hånd om de egentlige problemer. Den analyse giver stof til eftertanke, og Sløk kommer fint i mål med at beskrive baggrunden og giver en række analytiske værktøjer. Det er dog også i denne del, at den røde tråd mangler en smule. I et helt kapitel fremlægges fx 5-6 konkrete fortællinger om fejl og forsoning i organisationer, hvor enkelte af dem også får en hurtig analytisk kommentar ud fra de teorier, der er gennemgået. Men det er ikke helt tydeligt for læseren, hvad fortællingerne skal bruges til udover at være inspiration. Der er flere cases i de andre afsnit, der bruges til at konkretisere det teoretiske, og det fungerer fint.

I anden del tager Sløk i højere grad fat i den filosofiske side og undersøger begreber som magt, autoritet og forsoning. Med udgangspunkt i blandt andet Henrik Jensen og Keith Grint undersøger Sløk, hvordan autoritetsbegrebet har ændret sig gennem tiden med blandt andet kristendommen, og hvilken betydning det har vores måde at forstå ledelse på. Det bliver til en lidt abstrakt undersøgelse af autoritetsbegrebet, og hvordan myndigheder stadig eksisterer som autoritet, samtidig med at vi efterhånden sjældent respekterer mennesker blot på grund af deres position i samfundet. Det får også betydning for lederens rolle, fordi han på arbejdet både har en lederpersona og er en privatperson. Det er interessante perspektiver, men det bliver også meget abstrakt at forholde sig til. For de fleste vil det nok være vanskeligt at indlejre direkte i egen praksis.

Fejl og forsoning i organisationer er interessant læsning, og giver under alle omstændigheder et nyt blik på, hvordan vi skal forstå begreber som fejl og ansvar i organisationer. På den måde er bogen overordnet set anbefalelsesværdig.