Lassens vigtigste pointe er, at ledelse og filosofi er hinandens modsætninger. Mens ledelsesteori generelt er interesseret i at løse konkrete praktiske problemstillinger, så er filosofi derimod langt mere interesseret i at undersøge fx paradokser uden nødvendigvis at komme frem til endelige svar. Filosofi hylder tvetydigheden, mens ledelsesteorier helst vil af med den. Men Lassens pointe er, at det netop er det, der gør filosofi så vigtigt for ledere. Filosofien kan nemlig hjælpe lederen til at blive bevidst om og acceptere, at situationer kan være komplekse, og at der i mange sammenhænge findes flere løsninger, som alle er lige gode. Eller lige dårlige. Filosofi kan derfor hjælpe lederen til at være i det rum, og undersøge problemstillingerne fra forskellige vinkler inden der træffes beslutninger.

Bogen består ni kapitler, hvor de fleste har en filosofisk retning eller erkendelsesform som omdrejningspunkt. Der er fx to kapitler om eksistensfilosofi, et om etikteori og et om fænomenologi. De to indledende kapitler har dog et mere overodnet sigte. De præsenterer læseren for grundlaget for bogen ved at uddybe, hvorfor filosofi er vigtigt for ledere. Det er også disse to kapitler, der på nogle områder er de stærkeste. Lassen mener, at Ledelsesfilosofiens opgave er på en kritisk måde at øge bevidstheden om de antagelser og tankemønstre, der ligger til grund for den aktuelle tænkning og praksis. Et filosofisk udgangspunkt kan derfor gøre os til bedre ledere, fordi det kan gøre os klogere på baggrunden for vores beslutninger. Det kan ledere gøre ved at problematisere de gængse antagelser om ledelse og blive afklaret omkring de værdier og grundantagelser, som er vigtige i organisationen. En af Lassens pointer er, at det gør vi ved at være normative omkring vores ledelsesidealer. De menneskelige eksistensvilkår fylder mere og mere i vores samfund i dag, og derfor er det ifølge Lassen vigtigt, at vi har fokus på at skabe bæredygtig ledelse, som tager højde for det enkelte menneske. Derfor har de to kapitler også flere gode øvelser til, hvordan lederen både individuelt og i ledelsesgruppen kan reflektere over ledelsesmæssige problemstillinger, hvilket fungerer godt og er brugbart.

De resterende kapitler dykker som sagt ned i konkrete filosofiske retninger, som kan være relevante for lederen. Der er mange gode vinkler at hente her. Det gælder særligt kapitlet om etikteori, som udover at give en grundlæggende indføring i emnet, også giver en indsigt i, hvordan ledelsesetik bør være grundstenen i enhver ledelsessammenhæng. Som Lassen skriver: Kilden til de gode etiske beslutninger finder man ikke i den rationelle fornuft, men i menneskers empati og følelser. Spørgsmålet er, hvordan vi som ledere lærer at navigere mellem forskellige hensyn til de beslutninger, der skal træffes. Her giver etikken måske ikke et svar, men den kan hjælpe os til at blive bevidste om, hvilke dilemmaer vi står i og dermed forstå dem bedre.

Det er også omdrejningspunktet for bogens sidste kapitel om paradoksledelse. Grundstenen i kapitlet er konflikten mellem det menneskelige og det organisatoriske. Organisationen har som udgangspunkt behov for at styre medarbejderne, mens medarbejdere sjældent bryder sig om at blive styret af organisationen. Det betyder, at vi som ledere ofte står i midten og skal agere i situationer, hvor paradokset er et grundvilkår. Lassens pointe er, at i situationer, hvor begge løsninger er lige dårlige (og hvor vi heller ikke kan undgå at handle), så er det vigtigt, at lederen bliver bevidst om, at paradokser ikke opstår på grund af dårlig ledelse. Tingene kan ikke altid gå op. Og det er nødvendigt, at vi som ledere lærer at leve i det.

Men hvor de to indledende kapitler i bogen som nævnt indeholder flere gode øvelser, som kan gøre det ledelsesfilosofiske anvendeligt, så mangler den vinkel i højere grad i resten af bogen. Kapitlerne bliver brugt til at introducere filosofiske erkendelsesformer eller temaer og bliver også sat i relation til ledelsesmæssige vinkler og problemstillinger, men der er meget få egentlige øvelser, som kan omsætte det for den enkelte leder. Det er synd, når nu bogens pointe netop er, at der skal bygges bro mellem filosofi og ledelse. Der er dog stadig mange gode indsigter at hente i kapitlerne, men det havde helt klart været en styrke, hvis det anvendelsesorienterede sigte i de to første kapitler var fortsat i lidt højere grad i den resterende del.

Der er dog stadig masser at komme efter i Filosofi for ledere. Den er en glimrende introduktion til feltet, og kan oplagt danne udgangspunkt for et fokus på ledelsesfilosofi i et ledelsesteam. På den måde lykkes bogen med det, som var dens udgangspunkt: at få filosofi ind i ledelse.