FILOSOFISK LEKSIKON er en alfabetisk ordnet opslagsbog over 1300 begreber, ideer, retninger, teorier og personer, der er væsentlige i den vestlige tænknings historie gennem de sidste 2500 år.

Tanken med leksikonet er nok, at det skal være en opdatering af det udbredte og populære POLITIKENS FILOSOFI LEKSIKON. Leksikonet lever på mange måder op til forventningerne med mange fyldestgørende og interessante artikler. Det er et væsentlig værk, der kan fungere som et glimrende hjælpeværktøj.

Den fine indledning giver et kort rids af filosofiens status og retninger – her beskrives f.eks., hvordan filosofien i sidste århundrede delte sig mellem en analytisk filosofi (der primært beskæftiger sig med, hvordan videnskab skal forstås) og en kontinental filosofi (der primært beskæftiger sig med, hvordan man skabe og forstå en ontologi, hvor videnskaberne blot er teknologi). Dette skel er måske noget af det væsentligste, når man forsøger at få sig et overblik over den moderne filosofi.

Der er dog et par hager ved leksikonet:
Første sætning i forordet lyder ”Filosofi er en videnskab”. Det må siges at være en anelse bombastisk og en underlig start på et filosofileksikon – især fordi denne påstand overhovedet bliver ikke forklaret eller forsøgt argumenteret for. Spørgsmålet om, hvorvidt filosofi er en videnskab eller ej, er netop et af de grundlæggende spørgsmål – kritikere vil, berettiget, spørge: ”En videnskab om hvad?” Det virker amatøragtigt, at et leksikon, der skal give svar på stort set alt om et fag, ikke giver svar på et så grundlæggende spørgsmål, som det endda selv gør opmærksom på.

For det andet kan man stille spørgsmålstegn ved, hvad man overhovedet skal med et massivt (og dyrt) opslagsværk, når man har internetadgang og let kan skaffe sig informationer.

Endelig sætter leksikonet sig formidlingsmæssigt mellem to stole, når de på den ene side tilskynder en høj grad af faglighed, mens de på bogens bagside nærmest populistisk spørger ”Findes der en Gud?”. Det gives der naturligvis ikke noget svar på – og bør vel heller ikke nævnes som det første spørgsmål på et filosofi leksikon? Er den smarte bagsidetekst skrevet for at please de præster, der også har bidraget til leksikonet eller bare for at sælge flere eksemplarer?